Tags

, , , , , , , ,

Et hudløst og lidt grænseoverskridende indlæg men lige nu er jeg IKKE mig selv 😦

Kender du det….der er en der siger noget… det rammer et ømt punkt i dig…og nu starter kampen indeni…

Jeg er et sted, hvor jeg ikke helt er mig – et sted jeg er meget bekendt med, og som jeg kæmper for at komme væk fra – et sted jeg ikke selv kan gøre, for jeg er havnet – og et sted hvor jeg ikke selv helt kan styre tempoet 💔

I sommeren sidste år blev jeg skadet, i starten troede jeg, at jeg blot som ivrig ny spinningsinstruktør havde overdrevet lidt – men det skulle efter godt 4 måneder vise sig, at jeg havde en diskusprolaps i lænden, og i januar 2019 blev jeg så opereret i håbet, om at jeg skulle begynde at få mig selv og min krop tilbage❤️

I tiden der er gået, så er jeg blevet pumpet med medicin og en masse smertestillende, så stille og roligt er der røget en del kilo på, som jeg ikke er glad for – det her er ikke en graviditet, hvor man kan glæde sig frem til 9 mdr og der kommer et resultat – her er det en kamp om at komme tilbage til sin krop, og få sig selv tilbage – kunne gøre det man plejer inden skaden kom.

Ud af til er facaden sat op – Er stadig den stærke kvinde med et smil, der gerne vil det hele og hjælpe til 😀 Bagved er sandheden en helt anden 😦

Efter operationen var jeg nærmest som en lille baby, jeg kom viljestærkt hurtigt ud og gå ture i et tempo til formen, og fik bygget distance på, men det at sidde op 😦 Det var en smerte og en kamp, men langsomt og sikkert er det blevet bedre, og jeg er begyndt at arbejde igen, dog på deltid, da min krops styrke ikke er tilbage.

Så det at sidde op er hårdt, og det med at træne blev sat på hold, og først her i maj måtte genoptræningen begynde 😀 Glæden ville ingen ende tage, MEN det har hele tiden været 2 skridt frem og et tilbage – så meget at der har været ekstra kontrol, og nu venter der en ny kontrol – En Second opinion 😦

Alt dette har tæret og facaden om at alt er fint, og jeg er ok – det tager kræfter – for nej jeg er IKKE ok – jeg er træt af, at jeg ikke kan fungere, som inden skaden og MEGA ked af de der ekstra kilo, der sidder som håndtag, ekstra smilehuller og alt det vand, som min krop indeholder 😦

JEG VIL HAVE MIG SELV TILBAGE ❤

Knækket kom da en jeg ikke kender så godt meldte ud, at jeg havde en form, som gjorde jeg ikke var værd at samle på 😦 

Det ramte så dybt mit i min egen utilfredshed, og at høre folk omkring mig måske havde samme tanke stak dybt💔

Men egentlig burde man jo ryste på hovedet, for er det kun ens udseende der tæller ? Glemmer folk virkelig at se på mennesket og de værdier, eller det positive varme som man kan bringe med en ? ❤

Jeg ved, at der er et førstehåndsindtryk, men hvad med det andet ? Det hvor du virkelig lære folk at kende ?

Nu er jeg et sted, hvor jeg skal have den videre med min egen utilfredshed – jeg ved, når skaden aftager, at jeg kommer tilbage til formen, men inden da skal jeg lige genvinde balancen, genfinde den stærke kvinde der kan smile og være social uden at tænke på – Jeg er fed – Jeg bør ikke spise det her.

Og hvordan gør man så det ?

Efter et par dage hvor jeg skiftevis sulter og grovæder – så er svaret jeg ved det ikke helt – men en ting er jeg nu klar over – jeg skal passe på med at spise efter mit humør 😉

Jeg skal have lov til at gøre det lidt, lov til at græde og så skal jeg finde tilbage til dem, som kan lide den person jeg er uden at skele til de +/- 10, som måske af og til vil indfinde sig på min krop ❤

Hvis du har lidt tips, så send gerne dem i min retning – lad os støtte hinanden og sprede kærligheden – det gør verden til et meget bedre sted ❤

Kærlige tanker 

❤️M❤️