Hvordan har du det med at gøre status på dit liv? Langt de fleste sætter sig en gang imellem nogle mål som fx nytårsforsætter, eller mål på deres egen selvudvikling, jobsituation eller ønsker for fremtiden – og spørgsmålet er så følger man op på det – eller det bare et drømmemål, som står lidt i kulissen ved siden af en på livets vej?
Hvis du har fulgt med på min blog – så ved du, at jeg ikke følger årets afslutning, men at jeg holder lidt status på mig selv ved min fødselsdag 🙂
Ikke at det er hård status, hvor jeg slår mig i hovedet, hvis jeg ikke har nået alle mål, eller hvor jeg bliver trist, hvis året ikke er gået, som jeg gerne ville have. Men mere en lille føling af, om hvordan jeg har oplevet det forgange år, er der mål og drømme, som der er indfriet, eller skal de blive med i det nye år sammen med nye mål.
Når jeg kigger i bakspejlet, så blev 2016 ikke det år, som jeg havde regnet med eller lagt op til, men sådan er det nok næsten al tid – Livets finurligheder skal nok sørge for der kommer uventede oplevelser ind på både godt og ondt.
På trods af at jeg havde sagt mit klippekort til sygdom og sundhedsvæsenet var opbrugt – så ville livet det åbenbart anderledes… Først skulle jeg lige have et piskesmæld i efteråret 2016 og her for nylig skulle jeg lige tilføjes endnu en sygdom der krævede en operation – men så holder statistikken jo med en operation om året Lad mig blot fastslå ENDNU en gang vil jeg mene, at klippekortet er udløbet – mine fingre er krydset 😀
Når helbredet driller, så giver det jo selvsagt nogle begrænsninger på opnåelse af nogle andre mål – så de sportslige mål – de må lige ryge på en overførsel til næste år ❤ For jeg giver ikke op selvom nogle måske bliver lidt sværere at nå – Stædighed er en lille del af mig 😉
Min selvudvikling som er i fokus med at ”Blive en bedre udgave af mig-selv” – den vil nok være der alle år frem – mener jo man altid kan lære eller blive bedre til noget – og jeg er så glad for det –og et af underpunkterne som at være glad og se ting positivt kan eg tydeligt mærke har fået det nemmere og bedre i året på trods af diverse udfordringer ❤ Så måske jeg burde gå videre med et andet punkt her, hvor de andre nærmest er blevet en fast del af mig 🙂
Hvad mon din status er?
Her var min ærlige status – hård på nogle punkter – men det gør mig godt at se på det hele – for selv om det har været et hårdt år, så husker jeg de små ting som er skyld i, at jeg sidder med et smil og glæder mig til det kommende år.
Kom bare med det – jeg er klar – men hold lige mit klippekort i ro ❤
Kærlige tanker og god karma til din status
Malou ❤