Tags

, , , , ,

Dette indlæg er uden tvivl et af de svære, et af dem som har været igennem tankerne mange gange, og er startet på flere gange, hvorefter start og afsnit har været slettet og så skrevet igen.

Tiden nærmer sig, det er jul og inden jul er der også lige “min lille Blomst”, som der bliver 18 år ❤️Men inden der skal jeg lige under kniven for 2 gang i år, og det er ikke nogen skønhedsoperation eller lille ting, som der venter mig, så pludselig er der en masse jeg skal nå, og der er ting, som jeg må indse, at det bliver ikke i år, at jeg kommer til det – som fx at være med Blomst og de kæreste i Tivoli på hendes store dag ❤️

Men erkendelsen er ved at falde på plads, og min egen skuffelse ikke mindst – og så tanken kan man have det til gode? Kan vi i stedet gøre det til sommer❤️

En ting er at erkende at man ikke har kræfter til To do liste med rengøring, oprydning af skabe, skuffer og at gøre et værelse i stand, det kan man på en måde hurtigere erkende. End det at man ikke kan være der for familien og hygge, som man gerne vil❤️

Her er det, at jeg kæmper, for jeg vil gerne det hele 

  • Jeg vil gerne hjælpe, hvor jeg kan❤️
  • Jeg vil gerne kunne holde huset rent, som jeg plejer🧹
  • Jeg vil gerne kunne være fysisk aktiv, som jeg plejer
  • Jeg vil gerne julehygge – pynte, bage, invitere på æbleskiver

Men kræfterne er der bare ikke til det hele, og jeg er ikke god til at bede om hjælp, selvom jeg prøver at øve mig, så kan jeg mærke, at jeg er vendt helt tilbage til start, og skal starte forfra igen.

Lige nu er det som om det er en gentagelse, men er det ikke det som “Vi stærke selvstændige kvinder/mænd” ofte kommer til – vi vil gerne udvikle os, vi vil gerne turde noget nyt – men vi vil også gerne kunne gøre alt det som vi plejer, og vil kunne vise, at vi kan klare os selv?

Det er i hvert fald som oftest det, som jeg tit høre og oplever,  når jeg taler med folk, som jeg holder af og folk i min omgangskreds.

Men burde vi ikke kunne lægge kortene på bordet, og sige lige nu er den stærke kvinde/mand derinde, men rent helbredsmæssigt så kan jeg bare ikke det samme mere, og jeg har brug for hjælp – eller at man ikke har nået det, og vælger at være sammen med familie/venner/kollegaer i stedet for fx at rengøringen er Tip Top ?

Som skrevet før så mener jeg, at man altid kan lære noget nyt og udvikle sig❤️

Men lige nu er jeg lige sendt lidt tilbage, men ikke uden en læring mere. 

Det er ok, at sætte samvær med folk man har kær over rengøringen – hvis de ikke kan leve med lidt nullermænd, eller at kaffen ikke er så hurtigt klar – så er det måske ikke de folk, som man skal vælge til.

En anden læring er, at jeg vil sætte fokus på at være der for mine, og hvis de en dag står i en situation lignende min, så vil jeg prøve at tilbyde min hjælp – og bliver det afslået, så vil jeg give det igen på et senere tidspunkt, for måske er de ligesom mig et sted, hvor det er noget man skal lære, og måske er man blevet skuffet, så det ikke er nemt, eller man er tilbageholdende.

En læring i en tid ved hjerternes fest, en tid hvor tankerne er mange og går dybt, en tid hvor der er ekstra fokus på at hjælpe, men den fokus bør ikke kun være der nu.

Måske det kunne være en plan i det nye år, at man mindst en gang om ugen gør en god ting for en anden, og når det er blevet en vane, så kunne det måske blive oftere❤️

Men lad os lave en lille julepagt, lad os gøre mindst en god gerning inden jul🎅🏻❤️🤶🏻

Kom gerne med ideer – ikke kun til de gode gerninger, men også til, hvordan man bliver bedre til at bede om hjælp❤️

Mange kærlige juletanker

M