Tags

, , , , ,

Kender du det, at man nogle gange finder nogle kræfter, som man ikke vidste lige var der? Det er som om jeg lige nu har fundet en lille reserve et sted, og jeg må indrømme, at det er på det helt rigtige tidspunkt.

Midt i min kamp for at finde tilbage til mig, og holde fast i de ting som skal hjælpe min krop til at komme tilbage – så er der stadig almindelige hverdags ting, som kan fange ens tankegang – og jeg tror egentlig det er et sundt tegn – så er man da ikke helt fanget i en evig kamp uden omtanke for andre, men igen så får det mig til at se lidt ind ad.

Hånden på hjertet så er min hverdag midt i kampen kommet ind i en ny hverdags rutine, og spørger du mig og forventer et ærligt svar, så er det ikke en hverdag, som jeg syntes er ideel eller ønskværdig – men det er en hverdag, hvor jeg for det meste kan følge med❤️

Spørgsmålet er, når du stiller spørgsmålet til en du har kær, om hvordan det går – er du så mest tilfreds med at få svaret

“Det går som det plejer/Det går godt – hvordan har du det?” –  eller har du plads og overskud til at høre det rigtige svar?

Hånden på hjertet så når jeg tænker efter, så ved jeg, at jeg mere end en gang har undgået at stille spørgsmålet til en – enten fordi jeg ikke havde overskud til at høre svaret, eller ganske simpelt fordi jeg ikke havde tid, og jeg vidste godt, at alt ikke var ok. 

Årsagen er egentlig helt ærligt, at har jeg ikke selv overskud, så er der ikke altid lidt overskud til at hjælpe andre eller til at høre om mere dårligdom, og er jeg i tidsnød, så er det fordi jeg nødigt vil afbryde og give personen en dårlig oplevelse oveni 😞

Her er næste tanke så om jeg er kommet tilbage til den person, og har været der for personen – jeg kan ikke ærligt sige, at det er sket hver gang, men jeg ved det er sket nogle gange – For inderst inde ønsker jeg, at dem jeg holder af altid har det godt ❤️

Lige nu er jeg selv ved at bruge af nye gemte kræfter, og det har givet mig lidt ro – jeg er ved at få styr på mine tanker omkring julen, som har fyldt en del – og det betyder samtidig at min kærlighed til julen er tilbage for fuld styrke❤️ Og en lille stille plan om at give kærligheden til julen videre til mine omgivelser er i støbeskeen❤️

Det vigtigste råd i denne uge som kan gives videre er, “Du kan godt” – der er kræfter i dig i selv de sværeste tider, som kan få dig videre❤️ Når du er ovenpå, så giv lidt af dig selv og dine kræfter til de folk, som betyder noget for dig – Jeg lover dig, at det vil give dig de kræfter igen plus måske lidt ekstra❤️

Kram 

M