Tags

, , , , ,

Denne her gang så er det en anmeldelse af en bog, som jeg har haft på min liste over bøger, som jeg må læse længe.

Dødevaskeren af Sara Omar

Ikke nok med at den har været vinder af Læsernes bogpris 2018, så omhandler den også et lidt ømtåleligt emne.

Så en af de anmeldelser som står på forsiden 

“Det her er litteratur der kan ændre vores samfund”

Den kan jeg kun bakke op om.

Bogens hovedperson Frmesk er ikke ønsket af hendes far – blot fordi hun er pige. Samtidig har hun ved fødslen en hvid tot hår på en skaldet ise – et “tegn” i forhold til de fleste andre nyfødte, der fødes med sort hår.

Da Frmesk er uønsket, så frygter hendes mor og mormor for hendes liv, og sammen får de overtalt Frmesk far til, at hun må vokse op hos hendes mormor og morfar.

Frmesk mormor går meget op i sin tro, men er ikke som alle andre, hun er dødevasker – hun tager sig af de kvinder, som ingen andre vil begrave – Kvinder dræbt i vanære og skam.

Frmesk morfar er pensioneret oberst, men ligesom hans kone, læser han ikke kun i koranen – han læser mange bøger og er Zarathustri, og stiller derfor mange spørgsmål til folks handlinger udfra deres tolkning af koranen.

Frmesk er heldig at vokse op hos mormor og morfar Gawhar & Darwésh hjem, der er en kærlig atmosfære og en omsorg, som så tydeligt mangler hjemme hos Frmesk mor Rubar og far Anwar.

Bogen svinger mellem Frmesk barndom og nutiden som ung kvinde – og for hver gang vil man blot høre mere – vide, hvad sker der nu med Frmesk og hendes bedsteforældre.

Jeg er færdig – men ønsker mig brændende en fortsættelse af Dødevaskeren.

5 Stjerner herfra

Kærlige læsehilsner

Malou