Tags

, , , , ,

Der er sket et par gange, og i dette tilfælde skete det igen. Jeg var ude og se på bøger, og pludselig så stod den der bare, bogen som jeg lige måtte se lidt nærmere på, og ret hurtigt så var beslutningen taget – den skulle med hjem.

Ikke et ord af Brad Parks

Brad Parks er den eneste forfatter som har vundet 3 af de mest prestigefyldte krimipriser i USA, så denne Thriller havde jeg en del forventninger til.

Hovedpersonen i denne Thriller er Scott Sampson, der er dommer I Virginia, gift med Alison, og har tvillinger en dreng Sam og en pige Emma.

Ret hurtigt får man et kort indblik i Scott´s værdier, og hvor meget han holder af hans familie – OG så går det ellers løs.

En ganske almindelig hverdag ændres først med en sms, som han tror kommer fra Alison, for at han senere opdager, at det var den ikke, og spørgsmålet er nu, hvem har hentet tvillingerne, og hvor er de nu.

Ret hurtigt bliver Scott dog kontaktet, og det viser sig, at tvillingerne er kidnappet, og at han skal afsige en bestemt dom i en af hans sager, for at de kan få tvillingerne igen, og at de selvfølgelig indtil dommen er afsagt ikke må sige et ord til nogen.

Man er fanget, og man føler parrets frustration, samtidig med at man får et indblik i retssystemet, som Scott også skal slås med samtidig med at hans tanker er hos hans børn.

Undervejs kommer der et lille tvist som sætter familien i fokus, og hvordan man kan bruge indflydelse indenfor retssystemet.

Hvis du er til Thrillers så er dette en du skal læse, og selv vil jeg holde øje med andre bøger fra denne forfatter.

Rigtig god læselyst

Kærlig hilsen

M