Tags

, , , , ,

Kender du det, at man i nogle situationer nærmest ikke kan se en fordel eller en ulempe, og pludselig er man i et “limbo”, hvor man ikke ved, om man er glad eller ked af det.

Umiddelbart har de fleste nok prøvet det i en aller anden situation, det kan være i en situation på jobbet, hvor der skal indføres en ændring i arbejdsgangen, eller du har en ven/veninde igennem nogle år, som der pludselig viser en anden side af sig selv, eller det kan være som i min nuværende situation helbredet, som i den grad spiller ind.

Et lille kort oprids her også til jer der har fulgt med 🙂 

Jeg blev opereret for en diskusprolaps i lænden den 31/1-2019, umiddelbart gik det godt, men da jeg startede på genoptræning for alvor, så gik det ned ad bakke, og jeg har brugt en del tid i samråd med min fys på at få kirurgen til at forstå, at det gik den forkerte vej.

I fredags fik jeg så endelig Dommen – og jeg kan nu se frem til en ny operation.

Umiddelbart er jeg glad – endelig en der tog mig alvorligt, og fik kigget ordentligt på billederne, og som har en plan for, hvordan jeg kan komme ovenpå.  Men samtidig er jeg også nervøs…endnu en operation…hvad nu hvis det ikke går 😦

“Limbo” har overtaget – man svæver rundt..glad..nervøs… et stort indre rod, og her er det, at man er nødt til at stoppe op og tage et valg, så Limbo ikke bliver ved at have overtaget, så man måske går rundt uden glæde og smil.

I mit tilfælde så vælger jeg at tage den positive tilgang

  • Endelig blev jeg taget alvorligt 
  • Der er et løsningsforslag 
  • Jeg bliver god igen 

Og her er endnu en lille tanke…vælg ALTID det positive bud på situationen for dig

For jo mere positivt du samler om dig, jo bredere bliver dit smil, din tankegang simpelthen alt omkring dig, og du vil forhåbentlig også mærke, at mere positive ting kommer til dig

Mange kærlige positive tanker 

M