Tags

, , , , ,

Ugens boganmeldelse er igen en Thriller 🙂

Lad mig dø er den nyeste af Clare Mackintosh.

Bogens hovedperson Anna kæmper med at komme sig over tabet af hendes forældre, samtidig med hun som nybagt mor, forventes at være glad og skabe en god første jul for hendes datter Ella.

Bogen starter et år efter Anna´s mor valgte at tage sit eget liv, og det i sig selv er ikke chokerende – det chokerende er at Anna´s far kun få måneder før havde taget sit eget liv – det var som om at Anna´s mor Caroline havde planlagt at matche ham.

Anna har på årsdagen stadig svært ved at acceptere forældrenes død, det giver i hendes opfattelse ikke mening, og de havde ikke virket deprimeret eller på anden måde selvmordstruet.

Anna har arbejdet med at komme videre i sorgen, og prøver at skubbe hendes fornemmelse af vejen, men pludselig på årsdagen, så kommer der et brev, som sætter skub i hendes teorier – og det så meget at hun tager fat i politiet i håb om, at de vil genåbne sagen.

Men er det nu et klogt valg ? Eller bringer hun sig selv og hendes datter i fare ved ikke at lade de døde hvile i fred ?

Med de ord så vil jeg ønske dig en rigtig god læselyst.

Kærlige tanker 

M