Tags

, , , , , , , ,

Der er ikke fordi jeg vil kalde mig Royalist, tværtimod vil nogle nok sige. Men så langt tilbage jeg kan huske, så har jeg siden, jeg så et dokumentarprogram om vores Kronprins Frederik, haft den dybeste respekt for ham.

Derfor måtte jeg også bare have fingrene i et eksemplar af 

Under Bjælken af Jens Andersen

Lad mig med det samme sige, den respekt er ikke blevet mindre – Tværtimod.

I 8 kapitler fanger Jens Andersen Kronprins Frederiks liv fra fødsel og frem til udgivelsestidspunktet i 2017.

8 kapitler der fortæller om Kronprinsens opvækst, forhold til hans forældre og dem som hjalp dem med “opdragelsen” af ham og hans lillebror, indtil han selv begyndte at udvikle sig selv.

Hvordan han i sine unge dage sloges med, at han ikke bare kunne være Frederik – fordi folk omkring ham møder ham med visse forventninger pga den titel, som han er født med – men også hvordan han i sin tid i militæret får brudt lidt med denne, og finder hans indre styrke, og måske i virkeligheden den person, som han gerne vil bygge videre på.

Frederik er en mand med mange facetter – en mand som uden tvivl har mange muligheder set med andres øjne, men som også har mange begrænsninger grundet sin titel.

Han er en super stærk sportsmand, og måske er det, at han også er frømand endnu en styrke bag sportsmandens stærke vilje og evne til at gennemføre de ting, som han sætter sig for.

At Frederik har fundet et stærkt match i Mary, det er man ikke i tvivl om, hvis man blot danner sig et indtryk efter, hvad der vises i pressen, eller når man genkalder sig deres bryllup, hvor han viste alle hans bløde side, og hvem har ikke hørt hendes tale til ham på hans 50 års fødselsdag.  Her i bogen er der også små udtalelser fra hende, og man kan mærke kærligheden, respekten og sammenholdet imellem de 2. 

Royalist eller ej – Jeg er fan af vores Kronprins. 

Det kan ikke siges meget anderledes, denne bog var blot endnu et godt portræt af ham, og dejligt at se og føle, at trods han er Danmarks kommende Konge, så er han ikke en primadonna – han er Folkets mand ❤

God læselyst

Kærlige hilsner

M