Tags

, , , ,

Da jeg jo har haft læst en del af the Submissive serie af Tara Sue Me, så var nysgerrigheden vakt, da jeg faldt over

Forført af ilden

Hovedpersonen her er Julie Masterson & Daniel Covington.

Julie er medejer af en blomsterbutik, og det er her hun møder Daniel for første gang – et møde hvor kemien imellem dem lader luften, og hun kan ikke mindes det har været sådan før.

Julies veninde og kompagning Sasha kender Daniel, og da hun med det samme melder ud, at hun ikke mener, at Julie og Daniel vil være et godt match, så føler Julie sig en smule stødt, og hendes tanker om Daniel bliver ikke mindre.

Er det fordi han er direktør i en stor bank, at hun ikke er god nok, eller er det noget helt andet der gør, at Sasja siger, som hun gør?

Undervejs i historien så er det som om, at jeg har “mødt” disse personer før….. men jeg kunne ikke helt sætte ord på det indtil der sker noget for Sasha, som gør at Julie tager hendes tiltrækning og forhold til Daniel op til overvejelse.

Julie er nemlig stille blevet introduceret til BDSM verdenen, og skal tage stilling til om det er noget for hende, og om hun vil kunne bære Daniels “Halsbånd”.

Daniel tvivler slet ikke, han ved at Julie kan være en stor del af hans fremtid, hvis altså hun vil acceptere den side af hende selv, som han mener at kunne mærke, hun indeholder.

Har du læst submissive serien, så kender du universet, og kunne du lide dem, så vil du igen lade dig rive med, og holde meget af hovedpersonerne, og krydse fingre for at kærligheden sejre til sidst.

Og det er ikke kun Daniel, Julie og Sasha vi får et lille gensyn med – der er et par mere, så jeg havde gerne set at der kom en efterfølger, så jeg kunne høre, hvordan livet gik videre for dem.

Rigtig god læselyst

Kærlige hilsner

M