Kender du det, at man nogle gange kan blive ramt af nogle udefrakommende ting, eller handlinger fra andre mennesker omkring dig ?

Nogle gange måske endda så meget, så tanken “You broke me” kommer op?

Det er ikke altid, at man selv har indflydelse på de ting, som der sker for en, selvom man syntes, at man har rimelig godt styr på ens liv.

Det kan være pludselige ting, som fx vejret der er skyld, at du ikke lige kom tør frem til dit mødested.

Når det er pludselige ting som fx vejr, trafik eller teknik, så er der ikke så meget man kan gøre, man må finde den bedste løsning, og som regel er det heller ikke noget, som gør den store følelsesmæssige reaktion hos en.

Men nogle gange kan andres handlinger virkelig sætte ens følelser på en alvorlig prøve – her taler vi ikke blot fx “Roadrage”, når andre trafikanter kan irritere en, men det kan være folk, som er en nær, der kan vælge at handle på en måde, som får direkte/indirekte effekt på dig, og hvordan skal man så reagere.

Nogle ting kan selvfølgelig være små ting, som fx en der får ødelagt en materiel ting som betyder meget, aftaler der aflyses ell. de glemmer din fødselsdag.  

Mange gange vil man her trykke på *Pytknappen*, og så ryste det af sig og komme videre, det er mange gange ikke noget, som kan såre en meget dybt.

Men andre gange kan det være handlinger, hvor man følelsesmæssigt bliver ramt hårdere, og ens følelser bliver såret dybt.

Det kan fx være ved en ven/veninde, der pludselig ikke er der mere, da der er kommet en ny partner ind i billedet, eller det kan være et brud med en kæreste/skilsmisse, hvor man ikke selv har lyst til at der skal ske et brud.

Når man kommer ind til de her situationer, hvor ens følelser bliver rusket godt igennem, så er det her, hvor man skal finde ud af, hvordan man hurtigst rejser sig igen, for den *Pytknap* er ikke til de helt store situationer.

Ofte når folk bliver så presset, så lukker man sig lidt ind i sig selv, og nogle gange kan man endda finde på, at man nærmest “lægger sig i fosterstilling, fordi det gør ondt, og man prøver at holde sammen på sig selv.

Selv tror jeg, at man gerne må have sådan en dag måske 2, men så bør man rejse sig, og prøve at finde sit ståsted, og finde ud af, hvordan kommer jeg videre herfra, hvordan får jeg stoppet følelsen af, at det gør ondt.

Personligt kan jeg sige, at de gange jeg har været der, så har jeg prøvet at finde hen til de steder eller ting, som giver mig ro, når jeg er presset helt i bund.

Så hvis du pludselig bliver sendt til tælling, og har brug for hjælp til at rejse dig, så kan jeg kun give dig disse råd:

  • Giv dig selv lov til at mærke efter (sørge)
  • Gå en tur i naturen – skov /strand
  • Lav noget der giver dig ro (læse, male, skrive)
  • Se Netflix serier (slå tankerne fra)

Så er det ganske vist, at du igen vil finde dig igen, som før det skete, måske blot en erfaring rigere, og en smule klogere. For en ting er sikkert, du vil komme igennem det, det er kun et spørgsmål om tid, og lad være med at lade andres handlinger trække dig væk fra at nyde livet.

Livet er dit – Livet skal leves – Livet skal nydes – Livet skal være sjovt

Og husk…vi rammes alle en gang imellem af noget, som kan gøre ondt, det er ikke fordi du er et dårligt menneske.

Du er lige, som du skal være – Vær dig selv og stå ved det

Mange kærlige tanker

Den uPerfekte M