Tags

, , , , , ,

Nogle gange så må man bare overgive sig, og bare følge den pludselige indskydelse eller den første tanke

Nogle gange kan det være noget så simpelt, som at man er på biblioteket og skal hente en bog, men man kommer forbi en anden, og så må den bare med hjem.

Sådan var det da jeg kom forbi

Kysser Himlen  En Jagerpilots historie af Thomas “Met” Kristensen.

 

Når sandheden skal frem så har jeg den dybeste respekt for folk, som tør tage et ansvar, men som samtidig også tager et ansvar for at passe på os andre.

Kysser Himlen er egentlig kommet til, da Thomas på vej til en mission skulle sætte sig ned og skrive et afskedsbrev til hans familie, i fald han ikke kom hjem fra missionen.

Begrundelsen er smuk, men viser også en del af Thomas som går igennem hele bogen – her er en mand som er 100% professionel og som ikke går ind i noget uovervejet.

Bogen går helt tilbage til Thomas opvækst, og sammen med historien om ham kommer små anekdoter fra ting, som er sket i historien i Danmark og i verden omkring os.

Man oplever, hvordan Thomas får interesse for fly, og hvordan kærligheden til F16 bliver stærk og så stor en del af ham, at man slet ikke kan se ham lave noget andet.

På vejen frem mod F16 følger man uddannelsen i hæren, og uddannelsen til  at blive Jagerpilot, og pludselig går det stærkt med øvelser, inden alvoren rammer og man bliver taget med på missioner i Krigsområder, hvor man sidder på sidelinien i spænding, og det til trods for man ved at Thomas er kommet hjem igen.

Respekten er ikke blevet mindre for vores Jagerpiloter, der er parat til at kæmpe for os alle, når og hvis der skulle komme endnu en krig ❤

Slutningen giver også lidt stof til eftertanke, er der skåret for meget ned på det Danske budget på midlerne til Forsvaret og ikke mindst vores Flyvevåben – efter denne læsning så kunne jeg godt ønske, at man så på udviklingen i Verden, og så kiggede på budgettet igen – Har vi råd til at spare her?

Thomas, du og dine kollegaer får slet ikke nok tak for, hvad i gør for os alle – Herfra skal lyde et dybfølt Tak ❤  I har min dybeste respekt, tak for I er villige til at sætte livet på spil for os og kæmpe for fred.

En sidste ting…..Hvem kunne ikke godt tænke sig at sætte sig ind i en F16 – mærke farten og se ud over Danmark –

Ja jeg kunne godt 🙂

Rigtig god læselyst

Kærlige Tanker

M