Tags

, , , , , ,

Den anden dag talte jeg med en veninde, og vi kom ind på et ret interessant emne ❤

Det der med følelser kan være ret svært – eller det kan være ret svært for nogle 😉 Vi skal jo passe på ikke at krænke nogle, og selvfølgelig er nogle mere følsomme end andre.

Men igen faldt talen på forskellen mellem mænd og kvinder –  er der virkelig så stor forskel på, hvordan vi opfatter tingene, og hvordan følelser opstår?

Årsagen til emnet skyldtes at vi sad og snakkede om, hvordan det at date i en alder af 30+ ikke er ret nemt, og virker som om det er blevet en del mere besværligt end, da man var yngre.

Da man var yngre , så var det nemt at tage en dag af gangen, og det var slet ikke svært at få følelsen af, at man var den eneste som den anden så, og det var ikke svært at tage en snak om, hvorvidt man ikke kun datede men var en med kærestepotentiale.

Idag der er det som om man er i konstant konkurrence med diverse app´s, for tænk nu hvis der kom et bedre match, eller tænk hvis man gik glip af en singlefest – det er som om folk ikke rigtigt kan falde til ro – at de er drevet af jagten efter det perfekte. Eller også så er de bare bange for at føle noget, bange for at satse på de følelser, for tænk nu hvis den anden ikke var færdig med jagten, og man så blev såret.

Når man sidder midt i den snak, så kan man jo ikke lade være at kigge indad – for man ved jo godt, at der skal 2 til en tango, men her er der heller ikke et svar, jeg syntes bestemt også “dansen” er blevet sværere, og det til trods for en ret ærlig og meget ligefrem dialog.

Det kan være svært at forstå, at når man i en snak får af vide, at det her (os 2) er helt fantastisk, faktisk så fantastisk at det er en lille smule skræmmende, men samtidig så føles det så rigtigt, at man så ret kort tid efter bliver ghostet.

Er det her vi kvinder holder fast i følelsen, og har lyst til at udforske forholdets videre fremtid, mens mændene trækker halen mellem benene fordi det med følelser er for svært ?

Lad mig sige, at jeg forstår personligt ikke, at man ikke holder fast i noget som er helt fantastisk – hvorfor ikke se potentialet – udforske det  for tænk nu hvis det lige var det, det forhold som havde styrke og kærlighed til at holde i lang tid – Men samtidig tror jeg ikke det er et kvinde contra mænd problem – jeg tror det er noget, som man kan opleve for begge køn.

Så det interessante er – er vi i dag når vi når 30+ og måske har et eller to forliste forhold bag os bange for at få og mærke følelser for et andet voksent menneske, som kunne blive ens partner?

Personligt så vil jeg være åben:

  • Åben for at lukke en anden ind i mit liv
  • Tage en chance for et parforhold når følelserne er der
  • fortsat være ærlig og sige tingene som de er – og PS det er ok at sige at min røv er stor i de bukser 😉

Jeg kan kun opfordre dig der læser med til det samme – Grib kærligheden når den viser sig, så spreder den sig i ringe ❤

Kærlige hilsner

M

Ps:

Hvis du har input eller formlen til at komme videre i dating 30+ – så man kan komme ud af det dating cirkus – så er du velkommen med input 🙂