Jeg har været ramt af en lang skrive- & læse-blokade, og når man er der, så skal man nogle gange finde noget, som fanger, der kan kickstarte en igen.

Ved et tilfælde i den lokale Netto faldt jeg så over det de kaldte skønhedslitteratur en bog, som jeg mener falder lidt ud, men som fangede min interesse.

the Submissive  af Tara Sue Me

Jeg tog bogen med på ferie, og jeg må indrømme, at da jeg først startede på den, så var den svær at lægge igen.

Den starter hurtigt op, ingen forhistorie, og man finder hurtigt ud af, at titlen på bogen ikke er “en finte”.

Hovedpersonen Abby (Abigail) King skal til “jobsamtale” hos Mr. West, og det er ikke en ganske almindelig jobsamtale, der er tale om en ganske særlig stilling hos Mr. West.

Samtalen går fint, og Abby skal nu på prøve i første omgang, en prøve som hendes nære veninde ikke er helt tilfreds med, men Abby har en fantasi, og bliver nødt til at leve den ud.

Ret hurtigt bliver jeg grebet af historien, og føler meget, hvordan Abby udvikler følelser for Mr. West.

Abby  udfordre fantasien, men er den lige så god i virkeligheden, som hun havde forestillet sig?

Fantasien….ja den er  afsløret af titlen på bogen, så kommer man til at tænke på 50 Shades of Grey, så er man ikke galt på den – her er tale om en erotisk historie.

Det er let læsning, men en historie der i den grad fangede mig, og som fik mig til at tænke, jeg bliver nødt til at læse den fortsættelse 😉

Så en anbefaling herfra – kan du lide 50 shades – så kan du trygt gribe denne bog – God læselyst. 🙂

Mange kærlige hilsner

♥M♥