Tags

, , , , , ,

Kender du det, at det nogle gange kan være svært at få overskud til det, som du egentlig gerne vil lave, og som måske endda er noget, som du rigtig gerne vil lave – men der er lige en hverdag, som tager lidt mere energi end ellers, så alt andet sættes på standby ? 

Sådan har jeg det lidt når jeg har haft tænkt på ”Lindheart” 

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg faktisk rigtig godt kan lide at skrive – hvis altså jeg har noget på hjertet – og at det på mange områder kan hjælpe mig med at få sat fokus på nogle ting, som er vigtige for mig, men som jeg også håber er vigtige for andre.

Her er faktisk sket en del og så alligevel ikke så meget på andre områder – men der er uden tvivl sket en kæmpe indre udvikling, som har taget kræfter, men som heldigvis også har givet energi på andre områder.

Jobmæssigt er der kommet lidt mere ansvar til – det trives jeg godt med, selvom det til tider kræver sit mod at stå op og sige til eller fra.

Privat har jeg nået en kæmpe milepæl…Kan du huske Lindheart´s prioritet nr. 1 ?

Jeg vil bare være glad ❤ 

Jeg har formået at finde frem til det, og selvom jeg møder ting på min vej, som kan påvirke negativt eller trække mig ned, så er jeg blevet stærkere til at sige fra, og holde fast i hende den glade mig ❤

Fokus har været på at være glad, men samtidig har jeg også kastet mig ud i nye udfordringer – det kan nemlig også give mig et smil på læben 😀  Så efter en lille udfordring og en indre overvindelse har jeg nu taget og gjort min største fritidsrøver til mit fritids job 😉

Jeg er blevet uddannet spinninsinstruktør 😀 Havde du spurgt mig for et år siden, så havde jeg ikke haft dette i tankerne – men nu så er det en udvikling, hvor jeg udfordrede mig selv både på fritidsinteressen, men også i den grad på min personlige udvikling – for det kræver lige en del mere, end blot at sætte sig op på en spinningscykel, tænde musikken og råbe af folk 😉

Privat syntes jeg næsten heller ikke jeg kan forlange mere – eller kan man….. det er nok lige der, at jeg pt arbejder lidt med mig selv…. For dybest set så kunne jeg ikke have det bedre,

  • Dejlige glade børn
  • Rask familie
  • Udfordrende job og fritidsjob

Men så er det lige der kommer det der…. Hvad med tosomheden…… jo lige her er der ikke sket så meget nyt.

Men når alt dette gøres op, så vil jeg jo egentlig bare være glad, og det må siges at være lykkes, så det skal der holdes fast i – så kan der sættes nye mål, for ud over at være glad, så kan man vel godt komme på endnu mere, som man gerne vil have i sit liv ❤

Men hvad er så egentlig budskabet til dig som læser med?

Hold fast i dig og hold fast i dit mål – du skal nok nå det ❤ Og tro mig når jeg siger det er det hele værd – så jagter du stadig glæden, så tænk på hvad der gør dig glad, og hvad du har brug for – det er ok ❤

Mange kærlige hilsner

Malou ❤

Reklamer