Tags

, , , , ,

Kender du det, at man nogle gange godt kunne tænke sig at tage fat i folk og give dem en lille rusketur? – og her taler vi ikke rusketur på den gode måde.

Jeg er lige nu en blanding af bekymret, forundret, vred og frustreret – indenfor et døgn har jeg nu oplevet at blive kontaktet af nogle af mine venner, da de har opdaget, at mine billeder bliver brugt af en eller anden profil på Facebook.

Hurtig reaktion var at anmelde først opdagede profil på Facebook, lave et opslag og få flere af mine venner til at anmelde profilen – der skulle gå lidt over et døgn inden profilen med rette blev lukket.

Netop som den bliver lukket så dukker en anden profil op – søsteren til førstnævnte profil der igen har et af mine billeder på, og skriver hun savner sin søster :-/ Lad mig blot sige, jeg har ikke nogle forsvundne søstre eller ukendte søstre, så endnu en falsk profil bliver anmeldt, men denne gang går det ikke så nemt med at få den lukket eller få fjernet mit billede 😦

Af en eller anden årsag mener Facebook åbenbart det er ok, at andre bruger ens billeder og kalder en søster 😮

Men jeg har ikke givet op – jeg fortsætter med at anmelde billedet/profilen og håber mine venner gør det samme, så det kan blive fjernet fra endnu en falsk profil.

Men midt i alt dette så kommer den lille snert af ”frygt” op i mig. Gad vide hvor mange andre steder nogle af mine profilbilleder bliver brugt, og gad vide, hvad de bruges til? Mon det ”blot” er til falske profiler, eller er der nogle der er i gang med det helt store ”Identitetstyveri”.

Så her sidder jeg en sen nattetime og læser om tyveri af billeder fra facebook til oprettelse af falske profiler, og hvordan man kan gøre lidt for at beskytte sig imod identistetstyveri.

For jeg skal ærligt indrømme, at selv om nogle siger, kan du ikke blot være smigret over de bruger dit billde, det betyder jo du ser godt ud – så er jeg absolut ikke smigret 😦

Jeg er mere dybt frustreret over mine billeder bruges af andre, da det kan gøre jeg pludselig står foran en, som mener at jeg bør kende den person, eller måske en som er blevet svinet til af en fiktiv profil – Jeg forstår simpelthen ikke folk, som føler et behov for at gemme sig bagved andres billeder, og er da også derfor jeg har haft flere forskellige profilbilleder, så folk har kunnet følge med i rynker og diverse frisurer 🙂

Men jeg skal da gerne indrømme, at jeg nu overvejer, om alle mine billeder skal være skjult, og min profil udadtil skal være undercoverbillede.

Så et godt råd herfra hvis du støder på en profil med nogle du kenders billeder – så giv dem besked, så I kan prøve at få det fjernet, og får du en venneanmodning fra en du umiddelbart ikke kender, så kig lidt kritisk på profilen før du godkender – det kunne være en falsk profil.

Og så pas på dig selv også ude i ”cyberspace” – måske du også kunne bruge lidt råd til det – så får du dem her.

Mange kærlige tanker

Malou ❤

 

 

Reklamer