Kan du genkende oplevelsen af, at man nogle gange skal ud og opleve noget for at kunne sætte pris på, hvad man har derhjemme, men det er ting, som man derhjemme bare tager for givet.

Det er ikke en hemmelighed, at der her er dømt sommerferie, og i løbet af den første uge tog jeg The Teens med en tur til Rhodos. Vi har aldrig været på Rhodos før, og jeg skal indrømme, at jeg tidligere havde sagt, at Grækenland og jeg ikke fik et gensyn (meget dårlig oplevelse på Kreta for nogle år siden), men jeg syntes alligevel i år, at jeg måtte lade tvivlen komme det til gode, og turen blev booket 🙂

Noget af det første der virkelig ramte Teen 2 ved ankomsten til hotellet var hendes toiletbesøg.
Noget af det mest naturlige for os er at smide toiletpapir i kummen og skylle det ud – men det gør man ikke her, der har man en lille spand ved siden af – det kræver en del fokus at slippe en vane, som den at bruge spanden. Og hun syntes bestemt det er noget af det mest klamme, at der står sådan en spand og koger med toiletpapir med både stort og småt :-/

Noget andet som man heller ikke kan undgå at bemærke, er at man pludselig er sammen med en masse forskellige nationaliteter, og vi ser måske ikke helt ens på almindelig pæn og høflig opførsel.
Hernede kom det i hvertfald tydeligt frem, hvem som var de forskellige, og hvem som fx kan finde ud af at smide deres affald ud i skraldespande, eller hvem som bare lader vinden tage det og sende det videre til næste gæst.

Midt i alt dette så må jeg gribe i mig selv, og tænke at jeg jo heller ikke er fejlfri – mens når jeg ser på Teen1 så har hun virkelig nogle stærke menneskelige kvaliteter, som er så stærke og misundelsesværdige. Hvis der blev sagt noget negativt om noget eller nogle, så var hun der med det samme med en contra – udsagn som at måske var det ikke med vilje, måske var det noget personen arbejdede på eller måske man skulle vende det om.
Det positive lys er så stærkt, smittende og beundringsværdigt – jeg tror slet ikke, at hun er klar over, hvor stort et hjerte hun har, og hvor meget kærlighed, som hun kan sende ude – altså når hun ikke syntes, at teen2 og jeg er for irriterende 😉

Så budskabet må være – tag ud og oplev en masse, se nogle lande, prøv noget nyt, men husk at gøre det med et åbent og positivt sind – så bliver oplevelsen så meget bedre, og du modtages med mere åbne arme ❤

Rejselystne sommerhilsner
Malou ❤

Reklamer