Tags

, , ,

Kender du også et par ordsprog eller fraser, som du godt kunne tænke dig, at folk i din omgangskreds ville lade være med at bruge ?

Jeg ved, at jeg har talt lidt om det før, men den anden dag, så blev jeg lige mødt med endnu et – hvor jeg bare tænkte – Nej det holder altså ikke 😉

”Hvad du sender ud…Det er det som du får tilbage”…. Hmmm… så er det der hvor man nogle gange fristes til at kigge dybt indad – For hvad er det du selv sender ud?

Dybest set så måtte jeg blot ryste på hovedet i dette tilfælde – jeg ved, at jeg med sikkerhed ikke har budt nogle den opførsel med løgne, som jeg var blevet præsenteret for – så at det var noget som jeg havde sendt ud, og derfor skulle have retur. Nej Bare nej!! Fra mig får venner, familie og bekendte den rå sandhed også selvom den nogle gange måske er lidt ilde hørt – men sådan er det, jeg kan bare ikke de der løgne – Altså med mindre det er de helt små hvide uskyldige som, at man måske er ved at planlægge en overraskelse eller gaveindkøb – Er det noget vigtigt eller et spørgsmål, som jeg får, som fx ser jeg tyk ud i de her – så kommer svaret hurtigt og ærligt.

Denne frase/ordsprog kan man se bygge videre på med – ”Bare rolig Karma skal nok sørge for at det som er gjort forkert ved dig – det kommer tilbage på den person som har gjort dig forkert”. Her tænker jeg, at langt de fleste folk ikke bevidst eller ubevidst vil gøre en anden noget ondt for at få det samme retur. Og fordi en er en ”idiot” overfor andre – så er der jo ingen garantier for at den person møder en, som kunne finde på at gøre det samme. Nogle gange kan man da tænke at det ville ”være godt”, hvis den person blev udsat for det samme, men med blot den tanke, så er vi på et niveau, hvor man måske skal kigge lidt ind og tænke, om man så ikke blot er lige så forkert på den, som den der har gjort noget forkert i første omgang.

Måske er jeg lidt for godtroende – eller nej ikke blot måske, det ved jeg, at jeg er! Jeg tror klart på det bedste i folk, indtil det modsatte er bevist – og ja nogle gange kan man virkelig blive skuffet og tænke, nu skal det stoppe – bliv mere hård, men på den anden side så er det nok for sent at lave om på mig selv på det punkt.

Og når alt kommer til alt så kunne jeg jo så vælge at tro, at hvis jeg møder folk omkring mig med ærlighed, venlighed og ”kærlighed”, så er det også de bedste sider, som de vil møde mig med – men det er nok at være en tand for optimistisk 😉

Eftertænksomme og kærlige hilsner

Malou ❤

Reklamer