Tags

, ,

Kender du det, hvordan du nogle gange kan blive overrasket?

Overraskelser kan komme i mange former.

Senest blev jeg overrasket, da jeg læste

En søster i mit hus

Skrevet af

Linda Olsson

Det er en bog, som jeg desværre måtte lægge lidt væk, da jeg første gang startede på den, og som jeg måtte tage frem igen og starte forfra på af helt personlige årsager – men jeg er glad for, at jeg tog fat i den, for det er sjældent jeg oplever en bog, som rammer så noget så dybt, at jeg både følte en sorg og en stor glæde igennem historien.

Bogens hovedpersoner er søstrene Emma og Maria. De har ikke et særlig stærkt bånd, og da bogen starter har de ikke set hinanden siden Morens begravelse 2 år tidligere, hvor Maria i et øjebliks overmod invitere Emma på besøg hos sig i sit fristed i Spanien.

Besøget vækker ængstelse hos Maria, en ængstelse som man løbende får en større og større forståelse af, samtidig med at Emma også afsløre en lille ængstelse som er sammenhængende med Marias egen ængstelse – Men langsomt og sikkert får de 2 søstre åbnet op overfor hinanden, og man får et indblik i, hvordan børns/søskendes relationer kan blive påvirket fra de er helt små, og kan følge dem i deres voksenliv.

Der er mange fortiede historier imellem de 2, her er tunge emner som misbrug, en tredje søsters død, sygdom og tab af livspartner.

I takt med de åbner for hinanden, og man selv får lært dem bedre at kende, fastholdes man i historien, og man holder af dem begge.  

Jeg må indrømme, at da jeg lagde den fra mig, så kunne jeg ikke lade være med at tænke, hvor deres veje nu ville gå hen.

God læselyst

Malou ❤

Reklamer