Tags

, , ,

Hvor meget skal man vende den anden kind til?

Midt i jagten på den positive side af livet og afstanden til de negative input – så kan man i mange omgange have brug for at lære at kunne sige PYT 😉

Pyt kan i nogle tilfælde være et rigtig godt ord til at ryste nogle ting af sig, lige som min snart mest brugte sætning:

Jeg har lært, at der er nogle ting, som man skal acceptere, at man ikke kan eller skal kunne forstå 😉

Sætningen kan for nogle virke en smule som at man blot skubber nogle ting fra sig eller frasiger sig et ansvar, men jeg mener oprigtigt, at nogle ting kan jeg ikke forstå eller acceptere, men når jeg ikke kan ændre på nogle ting eller påvirke noget – så kan man jo næsten ikke andet end ryste på hovedet, og så give slip og komme videre.

Pyt er bare nogle gange meget svært at få over læberne.

z

I gennem et godt stykke tid så har der kørt en kampagne der hedder ”Tal ordentligt” – en kampagne der i mine øjne giver rigtig god mening. I dag er det blevet almindeligt at man skælder ud på kassedamen, kundeservicearbejderen eller andre man møder i sin dagligdag, men nogle gang, så er den skæld ud man kommer med ikke lige berettiget. I nogle tilfælde kan det være butikken/banken/firmaet og så skal man jo sige det til en, men der er forskel på, hvordan man kommer videre med sin klage eller generelle utilfredshed.

Selv sidder jeg i et job med meget kundekontakt, og nogle gange må jeg sige, at selvom jeg elsker det, så kan det være ganske utaknemmeligt. Jeg kan give en god service, nærmest stå på hovedet for en kunde for at yde den gode service og til tider for at rette på fejl – mange gange så er klagerne velberettiget, men der kommer også dem, hvor mine kollegaer eller virksomheden er uden skyld og alligevel, så lytter vi og hjælper, hvor vi kan – og så er der de gange hvor vi må sige fra – de gange hvor pyt bare ikke slår til.

For mit vedkomne så er det når folk fx begynder med udtryk som fucking møgluder og kommer med trusler, så er PYT bare ikke et ord som slår til – Hvor er den gode tone henne – hvad er det der gør at folk syntes det er ok, at begynde at kalde folk man ikke kender for den slags eller true dem, hvis man ikke lige får tingene som man vil have det?

Nogle dage er hårdere end andre på kontoen med pyt – nogle gange kan man med lidt godt humør få vendt en negativ henvendelse til en positiv, og det er den fedeste følelse, men når man har dage, hvor der kommer mange negative, så kan jeg mærke, at man bliver drænet, og så kan det være svært at vende de negative til de positive.

z

Hvis bare man kunne få alle til at tænke over, hvordan man taler til hinanden – til at være opmærksom på at man taler pænt, ikke at vi skal tilbage til dis eller dus, men kunne man tage skældsord og trusler fra, så kunne de positive ting måske få overtaget, og vi ville alle opleve et store overskud, og på den lange bane, så ville alle måske blive mere glade, fordi man ikke blev drænet af en negativ ting og red med på den negative bølge.

Lad os hjælpe hinanden lidt på vej – lad os sprede de positive ting, tale pænt og smile til hinanden – for i den sidste ende så vil vi alle da helst mødes af smil og godt humør 😀

Smittende smil og positive tanker til dig

Malou ❤

Reklamer