Tags

, , , ,

Hvordan er din ”jule-temperatur” ? Er du ved at flyde over af julestemning med julelys i øjnene, eller er du stadig på jagt efter julestemningen ?

Selv har jeg haft den der spirende følelse af en julestemning i et stykke tid, men jeg tog mig selv i at tænke, at det var som om den stemning gik lidt op og ned. En følelse som jeg ikke rigtig kunne forklare, og som på en måde føles helt forkert..

For når den var der og føltes spirende, så virkede det forkert at den til tider er helt væk, og at jeg på en måde syntes at julen var så langt væk.

På en måde blev jeg faktisk lige da tanken kom lidt trist – for jagten på julestemningen var jo sat ind, og jeg må indrømme, at jeg i mit lidt ”pause-ramte-julehjerte” længes lidt efter den der lidt barnlige glæde over, at der kun er 15 dage til det er juleaften.

Jeg ønsker at mærke julestemningen helt inde, og ikke mindst at få den glæde til at strømme ud til alle omkring mig.

Jeg har en skjult mistanke om, at julestemningen nok skal komme lidt i dag, da jeg for første gang i år og for første gang i lang tid skal mødes alene med min søster og hygge ❤ Og hyggen bringer os bl.a. til Tivoli, hvor vi skal se på deres flotte juleudsmykning, og er der noget, som kan få mig i stemning, så er det at gå og kigge på alle de lys, som der er sat op – hvilket minder mig om mit store ønske om at få hængt julelys op derhjemme – og det er vel egentlig ikke for sent endnu 😉

IMG_4062

Jagten på julestemningen er sat ind – og derfor gælder det om at finde de der ting, som man ved kan sætte gang i den spirende julestemning – den kom så småt til mig, da jeg i sidste weekend for første gang bagte Brunkager – Ja det er jo aldrig for sent at prøve eller lære noget nyt.

Hvis du har gode ideer til at få julestemningen til at stige, så modtages de med et smil.

Spirende julestemnings hilsner til dig ❤

Malou ❤