Tags

, , , , ,

Kæmper du med at finde julehumøret frem? Eller har du fundet det frem for længe siden?

Selv skal jeg indrømme, at jeg har det lidt svært med at nogle butikker begynder julen midt i oktober, og folk som begynder at pynte op der – men hvert andet år så dukker den der indre glade julenisse med positivt sind og kærlighed til alle op lidt hurtigere end de andre år.

Årsagen skal helt sikkert findes i, at jeg er skilt og skal dele mine Teens med min ex mand og hans familie, og en jul uden The Teens – det er i mit hjerte bare ikke en rigtig jul, der mangler det som står mit hjerte nært ❤

calm

Når det er sagt, så prøver jeg selvfølgelig at skabe bare en lille smule jul derhjemme, men skal jeg være helt ærligt, så tror jeg godt The Teens har fanget, at julen er langt nede på prioritetslisten og at julepynten skal minimeres, når de ikke er hjemme – Mens jeg sidder og indrømmer dette, så stikker det lidt i mit hjerte.

Burde man alligevel som forældre der mangler sine børn i julen alligevel gøre lige så meget ud af pynt og julehyggen, når børnene ikke skal være hjemme, så de ikke mærker der er den forskel?

Måske skulle et lille jule fortsæt være at næste år, selvom The Teens ikke er der den 24.12, så går jeg all in på jul, selvom det ikke gør noget at de ved jeg savner dem, så skal de ikke gå rundt med tanker om, at Mor ikke får en god jul, og at hun egentlig helst sprang den over, når de ikke er hjemme – for måske får de så et lille stik i hjertet.

Eller måske skal man slet ikke tænke så meget, og bare nyde de hygge stunder som julen bringer med sig

  • Familier samles til juleklip, julebag og julehygge
  • Der pyntes op med julepynt, dekorationer og lys udenfor der spreder hygge om aftenen
  • Mennesker samles om muligt endnu mere og vil gerne støtte og hjælpe andre, så meget som de har mulighed for

I skrivende stund bobler den lille spirende julestemning i maven, der er intentioner om der skal sættes lys op udenfor, nok noget af det som jeg nyder mest i denne tid at gå rundt og se på, og så skal mit nyfundne ”bage-gen” testes – jeg har fået en familieopskrift på de dejligste brunkager (det med det nyfundne det skal jeg nok vende tilbage til 🙂 )

Julen er hjerternes fest, men nogle gange så kan den være svær for nogle – som fx singler med børn, folk der har mistet nogle i julen eller mistet nogle for hvem julen betød meget, og som gjorde meget ud af julen.

tree

Her er ingen tvivl – mit hjerte vil gerne Julens fest – det vil gerne hygge om dem som jeg har kær, og ikke mindst sprede glæde, varme og kærlighed til alle på min vej, for det tror jeg kun vil sprede mere smil omkring mig og gøre julehumøret endnu bedre, og hvem ved måske kan jeg tø et lidt koldt julehjerte op ❤

Jeg håber, at julehumør og kærlighed vil sprede som ringe i vandet ❤

Mange kærlige julehilsner

Malou ❤

Reklamer