Tags

, , ,

Kender du det når den indre stemme tager over og den indre dialog starter…

Det kan være den positive snak, det kan være spørgsmål og det kan være den ”indre bitch”, der giver løs på brok og irritation.

Selvom jeg gerne vil have fokus på de positive ting og være glad – uden dog at nå Ole Henriksen højder, så må jeg indrømme, at en gang imellem dukker den “indre bitch” op og begynder at kæfte op , så jeg kan mærke en begyndende knude i maven, og at humøret bliver påvirket

Fx fik jeg den anden dag en besked om at nu var der en pakke på vej til mig – og det er jo en dejlig ting – dog var den sendt med et firma jeg ikke kendte og spændt var jeg på hvordan den mon så blev leveret…

Svaret kom et par dage senere.. pakken er leveret i en kiosk i den nærmeste større by… en kiosk som jeg ikke kender og på en vej jeg heller ikke kender.. egentlig blot en mindre detalje… men den “indre bitch” satte straks i gang… 😰

bitch

Hvor pokker er det… ej hvor irriterende og besværligt.. kunne man ikke have brugt dem der levere tættere på bopælen eller i det mindste et sted man kendte…

Og jeg er ganske sikker på, at hun kunne have fortsat, hvis ikke den begyndende knude i maven fik mig til at sige Hold nu op!!

Knuden var ved at suge alt godt humør ud af mig, så jeg var nødt til at stoppe den – for helt ærlig – det var jo egentlig blot en lille bitte ting.

Og hvem er interesseret i at lade ”den indre bitch” komme frem i lyset?

Eller lade hende suge alt det gode humør ud af en.

control

Lad os alle stoppe ”den indre bitch” og lade det gode humør og kærligheden flyde – det smitter nemlig med mere godt humør og flere smil på din vej ❤

Mange kærlige hilsner

Malou ❤