Tags

, , , ,

Kender du den der følelse af, at nu bliver det endelig din tur 🙂

Den følelse er ved at skylle ind over min krop og overtage den helt….For nu er det min tur til at holde ferie 🙂

IMG_9155

Jeg må sige, at jeg i den seneste uge har været fuldt mentalt indstillet på, at nu var det snart min tur til at holde ferie, og den sidste vagt her søndag aften – den burde jeg nok have afsat, så jeg kunne have holdt ferie fra fredag, for jeg skal ærligt indrømme at jeg nok har haft mere fokus på ferie end holde fast i min dagligdag 😉

Når jeg ser på de seneste uger op til min ferie, så må jeg ærligt sige, at den kommer på et meget passende tidspunkt, jeg TRÆNGER virkelig til ferie 😀 Det til trods for at jeg egentlig ikke har følt mig stresset, eller udkørt, så er der set i bakspejlet sket nogle ting, som godt kunne modsige min følelse af ikke at være stresset.

  • En kalender der ikke var up to date
  • En krop der let blev træt
  • En ”hjerne” der let blev distraheret

Kort sagt så har min krop udsendt signaler om, at nu skulle der skrues ned for tempoet, men det er jo ikke lige det nemmeste, når man gerne vil virke som en ”SuperWoman”, der både har fuldt fokus på job, træning, hjemmet og hjælpe, hvor man kan.

Måske har det været i tankerne med at skrue ned, men så har den kommende ferie gjort, at man lige har trukket den lidt længere med at skrue ned, for nu var det jo alligevel snart tid – Men her skal man altså huske, at man skal lytte og skrue ned når signalerne kommer, for ellers risikere man bare at kroppen selv siger stop, eller at man kan starte ferien med at være kørt helt ned i energi eller endda starte ferien med sygdom.

Her er heldigvis ikke andet end træthed at spore lige nu – men samtidig en indvendig bobbel af glæde… FERIE jeg er så klar til dig ❤

f

I første omgang er der kun fokus på at nyde sol, nyde The Teens, nyde en drink eller to og at forkæle mig selv med at gøre lige det, som jeg har lyst til – I skrivende stumd så fylder to do lister så lidt, at jeg nærmest er helt overrasket, men det er dejligt og de ting forsvinder heller ikke – de er der også efter ferien, så må min genvundne energi måske komme til brug der 😉

Hvis du skal starte ferie nu, så husk at rive et par dage ud til Total forkælelse af dig og opladning af dine batterier, og er du kommet tilbage fra ferie så husk at tage en pause af og til at lade batterierne op – for det er også et velkendt fænomen at man efter en ferie hurtigere trænger til ferie igen 😉

Kærlige afslappende solskinshilsner

Malou ❤

Reklamer