Tags

, , , , ,

Kender du det, at man nogle gange godt kan være lidt indgroet i ens tanker om rollefordeling?

Det kan godt være man er nok så selvstændig, men nogle ting er bare oplagt, at man gerne så at der var en af det andet køn til at tage de opgaver – det kan være ting som fx

  • Græsslåning – Hækkeklipning
  • Hænge lamper – Hylder op
  • Bilvask
  • Grille 😉

Det er jo egentlig ikke fordi, man ikke selv kan gøre disse ting – men måske er interessen der bare ikke, man er vant til fra ens barndom at rollerne er sådan, eller at man måske fra tidligere forhold har været vant til, at sådan blev det helt automatisk.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg i mine tidligere forhold har været lidt i de traditionelle roller – min mand/kæreste har stået for at ordne hækken/græsset, mens jeg har stået for at ordne bede og mælkebøtterne i græsplænen – også dels på grund af min pollen allergi, så har det blot givet god mening, at jeg ikke stor med de andre opgaver, så jeg blev et nysende monster 🙂

køns

Hænge lamper og hylder op – her stoler jeg måske ikke helt på mine Gør-det-selv evner, og har der ikke været en bedre halvdel, så har jeg den aller sødeste far ❤

Bilvasken klare jeg gerne, men da jeg var gift, så gjorde min mand det – Tror det var god afstresning og terapi for ham, og indrømmer da gerne, at der nok blev nusset mere om bilen, end når jeg gjorde det 😉

Grill…ja jeg ser det ofte andre steder også – Manden griller og tager gerne en øl imens, mens kvinden ordner salat/kartofler og hvad der ellers skal på bordet 🙂 Sådan var det også hos mig, da jeg var i forhold, og da jeg blev single var en grill ikke det første, der stod på min indkøbsliste, selvom jeg jo egentlig er ret glad for grill mad :-O

Jeg købte en grill, men den blev ikke brugt så ofte. Men i år så er der sket en ændring – i denne weekend har min grill været i brug både lørdag og søndag, og jeg var Grill-MESTER 😀 Ja for jeg kan jo godt – det kræver jo bare at man ryster de gamle mønstre og roller af sig 😉

Smagen for at grille er vendt tilbage, og det i en grad så en tanke om en større grill har forplantet sig – en lille kuglegrill til The Teens, deres kærester og mig – det kan bare tage lidt tid 😉

Imens min glæde over weekendens udbrud tænker jeg over, hvilke andre roller er jeg ”måske låst” fast i – er der andre steder, hvor jeg måske går glip af noget, som jeg ville kunne syntes var fantastisk at gøre selv?

Lige nu er der intet der melder sig – men plejer også at blive beskrevet som ”en kan-selv/ gør-selv pige”.

All

Hvis du har noget der binder dig – så skriv gerne, måske jeg bindes af det samme og vi sammen kan lave en plan for at bryde ud 😉

Eftertænksomme hilsner

Malou ❤