Tags

, , , , ,

Hvor god er du til at sætte dig først? Simpelthen give dig selv lov til at sige Nej – hvis du føler, at du ikke har lyst til at gøre noget, eller hvis du selv har så meget på dit program, at overskuddet ikke er der til at gøre plads til mere.

Selv skal jeg ærligt indrømme, at jeg ikke er særlig god til at sige fra, hvis folk beder om hjælp til noget – jeg vil så gerne hjælpe folk i min omgangskreds, så jeg sjældent skelner til andet, end ”om der er hul i kalenderen” – jeg kigger sjældent på, hvor presset kalenderen er, og det medfører til tider, at jeg selv har fuld knald frem, og glemmer at der skal være tid til at lade batterierne op – Tid til mig.

Hensynet til mine omgivelser og deres behov betyder meget for mig – den der tanke om at de skal have det godt, og at jeg vil hjælpe dem alt, hvad jeg overhovedet kan, det sætter derfor nogle gange hensynet til mig selv i baggrunden.

Det medførte en snak den anden dag med en der står mig nær – og egentlig efter en ganske banal situation som vi drøftede på en køretur – Her talte vi om, hvor gode vi var til at holde tilbage for andre i trafikken – Lige denne dag der var vi ganske gode, men vi var også i god tid, og skulle ikke rigtig nå noget. Herefter sprang vi over til det med en travl hverdag, hvor vi måske ikke holdte tilbage for så mange, fordi vi skævede til uret og havde os selv og vores opgaver i fokus.

bIL HENSYN

Det er som om vi kan have svært ved at finde en god balance. Enten er vi ramt af fænomenet ”Hensyns-betændelse”, hvor vi sætter alles behov over vores egne, så vi nogle gange halser af sted, og selv kan have svært ved at få taget hensyn til os selv og vores egne ting. Eller også kan vi fremstå ”hensyns-løse”/egoistiske, og have svært ved at tage hensyn til andres behov eller hjælpe andre.

Som sagt er jeg rigtig dårlig til at sige fra – Hensynet til andre tager over og jeg kan nogle gange blive helt stresset, da jeg kan føle, at jeg ikke når de ting, som kan være med til at lade mine batterier op.

Vis hensyn

Dette har gjort, at jeg prøver at have fokus på en ”Kun for mig” dag, hvor jeg kan lade batterierne op – det kan være en dag, hvor det er tilladt kun at smide benene op på bordet læse en bog, se netflix, træne eller alt hvad mit hjerte lige kan begære den dag.

Men på trods af fokus og at jeg ved at jeg har brug for denne dag minimum hver fjortende dag – så kan der skubbes ved den, hvis mine nærmeste kalder – For igen tager hensynet over.

Hvordan slipper man det ”Hensyn” uden at man kommer forbi den gyldne mellemvej og ender i det hensynsløse/egoistiske ?

Er det ved at melde klart ud – jeg har brug for at oplade batterier, kan vi skubbe det til måske dagen efter, eller vil det blive for opfattet forkert ?

Hbetændelse

En ting er sikkert jeg vil prøve at se, hvordan det budskab opfattes, for jeg ved at jeg kun er den bedste hjælpsomme hensynsfulde udgave af mig selv, når batterierne er opladet ❤

Energifyldte kærlige hilsner

Malou ❤

Reklamer