Tags

, , ,

Det er Mors dag ❤ For nogle en dag med meget stor betydning, og måske for nogle en dag som kan give et stik i hjertet, eller en dag man slet ikke har lyst til at fejre.

Mothers

Jeg mindes i min barndom, hvordan jeg var med til at købe gave til min mor, og ikke mindst gøre klar til morgen mad, og skal da gerne indrømme at det er en tradition, som jeg har ført med mig og videregivet til mine børn ❤

Selv er min glæde over dagen nu kun forbundet med mine børn, hvis jeg ikke havde dem, så blev den ikke fejret, og alligevel så sender jeg min Skønne far en ekstra tanke på denne dag, og tænker at han også kunne fejres i dag – Da han er den bedste jeg har ❤

Selvfølgelig bør man ikke kun tænke på sin mor eller far på dage som disse, men i en travl hverdag så kan det nogle gange være svært at huske, at gøre folk opmærksom på, hvor meget de betyder for en, og i en travl hverdag så kan det med at forkæle dem man har kær, også være noget som man ofte glemmer.

Jeg skal dog være ærlig at sige, at jeg føler mig meget heldig med mine piger ❤ Teen 1 & 2 er rigtig gode til at tilbyde hjælp, og som ofte giver udtryk for deres følelser ❤

Present

Jeg håber, at mine piger ved, hvor meget de betyder for mig, og at jeg får vist min taknemmelighed nu der ikke er en Børnenes dag 😉

Jeg tænker dog, at jeg vil have en lille mission om at huske mig selv på, at være bedre til mere ofte at vise dem jeg har kær, hvor meget de betyder for mig ❤

Smider nogle kærlige ringe i luften som kan sprede sig til flere ringe ude hos jer alle.

Eftertænksomme kærlige hilsner til jer alle

XOXO Malou ❤

Reklamer