Tags

, , , , ,

Kender du det, at man når en alder, hvor man tænker man er voksen, og at man derfor vil slippe for nogle ting ?

Jeg syntes efterhånden nu, at jeg ikke mere kan løbe fra at være voksen, selvom jeg på ingen måde har glemt mit indre legebarn, og ikke er bleg for at kaste mig ud i en pudekamp eller drille The Teens.

På mange måder elsker jeg, når vi voksne bevare de træk – så det ikke er 100 % alvorligt det hele – men at der stadig er lidt plads til leg.

Part

Nogle ting som jeg dog meget gerne efterlod i barndommen/teenage årene er de bumser, som der af og til dukker op. Syntes slet ikke det er fair at de skal komme hos mig mere – jeg er ligesom kommet over den alder, hvor de er en naturlig del af livet 😉 Men desværre har de en tendens til at komme, når jeg presser mig selv lidt for hårdt og stressen er lige ved at ramme mig – det kan godt være at det er kroppens måde at prøve at få min opmærksomhed, men kunne den da ikke vælge et mere voksent signal – og nej her taler vi ikke Grå hår – for det er jeg på ingen måde gammel nok til, hvis jeg selv skal sige det 😉

Jeg kan huske, at jeg nogle gange tidligere har kunnet ønske, at man kunne skrue tiden tilbage til teenage årene, og nyde tiden med Gymnasiet, en del mere fritid og byture – Men her på det seneste er det som om det ønske er trådt lidt i baggrunden. Jeg har vist fundet fred lige her i livet, hvor jeg er ❤

Happy

Det kan godt være, at jeg stadig er singlemor, og jeg ikke har den kernefamilie, som jeg har drømt om, og endnu ikke har fundet ham, som forhåbentlig skal blive den sidste kæreste, men jeg er glad.. faktisk på grænsen til at føle mig lykkelig, og denne gang er jeg ikke bange for at sige det højt af frygt for, at livet så sende en lige højre imod mig. Jeg har modet på livet, og er tryg og har kun en forventning om at gode ting venter forude.

Growing

Tænker over hvad det er som pludselig har givet denne ro…er det min mission om hele tiden at være en bedre udgave af mig selv, der også her er ved at vinde sit indpas – det er umiddelbart mit bedste bud, men helt ærligt så betyder det faktisk ikke så meget, hvordan roen er kommet – Jeg vil faktisk bare helst læne mig tilbage og nyde den, imens jeg samler kræfter til at tage en pudekamp med The Teens, når de kommer hjem, eller hvad jeg nu lige kan finde på at drille dem med 😉

Husk at bevare lidt af dit legebarn – jeg er sikker på, at det giver et boost til din daglige glæde og et positivt sind.

Drillesyge Hilsner med et kæmpe smil sendes mod dig

Malou<3

 

 

Reklamer