Tags

, , , ,

Kender du den der eftertænksomhed, hvor man sidder og falder i staver, mens episoder i ens liv flyver forbi. Eftertænksomheden der kræver at man kigger lidt dybere ind i sig selv, og man nogle gange kan se tilbage på udfordringer på godt og ondt.

Nogle gange kan disse tanker skyldes noget en i ens omgangskreds har sagt.

Selv fik jeg en bemærkning fra en for ikke så længe siden, som i den grad viste at her var en person, som jeg ikke skulle have i mit liv længere, for den empati og forståelse som jeg mener, at man bør indeholde for folk man har kær, den var slet ikke eksisterende, i hvert fald ikke hvis man ikke opførte sig præcis som den person mente, at man burde gøre – Her var ingen respekt for at folk kan have forskellige meninger eller forståelse af ting.

Det var ikke en beslutning der blev taget på et øjeblik, den krævede lidt tanker med på vejen for jeg er ikke typen der smider venskaber på porten for en enkelt uoverensstemmelse, men her var der ting flere gange, hvor jeg havde tænkt ok, det her kan jeg ikke stå inde for. Personen var jeg blevet veninde med for over 10 år siden på trods af, at min første mavefornemmelse var at her var en, som menneskeligt lå langt fra mig med den måde, hvor der blev talt til familie/venner og det især, når de ikke var der – flere gange havde jeg også taget mig i at tænke – OK når du taler sådan om den person, hvad siger du så ikke, når jeg ikke er her.

Someone

Der er ingen tvivl i mit hjerte om, at det på sigt er den rigtige beslutning at sige farvel til et ”venskab”, hvor der ikke er respekt for at man kan have forskellige holdninger, eller man ikke kan få lov til at være sig selv, selv om det måske kan være svært at sige farvel efter en del år ❤

Det vigtigste for mig i et venskab er respekt og ærlighed, og jeg skal her være ærlig at sige, at selvfølgelig skal man kunne lufte godt og ondt, men hvis man gennemgående kun kan tale skidt om ting eller andre mennesker, så er det ikke et venskab for mig – jeg ønsker positive og empatiske mennesker omkring mig ❤

Har du tænkt over, hvilke mennesker du har i din omgangskreds? Er der nogle som måske træder over dine grænser? Så er det måske nu du skal tage en snak, så luften kan renses og du har sunde relationer omkring dig.

Eftertænksomme & Kærlige Hilsner

Malou ❤

Respect

Reklamer