Tags

, , ,

Hvordan har du det med rygter ? Er de med til at danne dit indtryk af et andet menneske, eller vælger du at danne dig dit eget indtryk ?

Jeg tror, at vi alle kender det – vi skal mødes nogle stykker, men vi kender ikke alle hinanden, men igennem dem du kender, så hører du lidt om dem, som du ikke kender.

Det er nødvendigvis ikke altid kun gode ting om andre, som dine omgivelser taler om, men dårlige ting eller rygter som de har hørt igennem andre af deres venner. 

image

Jeg mindes især en episode, hvor jeg skulle starte job i en anden afdeling, her skulle jeg have en ny chef, og hvad jeg ikke kunne få af historier omkring hende – det var bestemt ikke småting, og det var absolut ikke gode ting , som jeg fik af vide.

Her valgte jeg, at skubbe alle historier til side og danne mit eget indtryk – jeg ville ikke gå ind i den nye afdeling med det indtryk præget i mit sind – dette er jeg super glad for, for selvom jeg kunne se og mærke nogle af de ting, som jeg havde fået fortalt, så fik jeg et meget godt forhold til min nye chef. Her var en dyb respekt for hendes faglige kompetencer, men samtidig så kunne vi også spare omkring det vi oplevede i vores private liv – dette tror jeg ikke, at jeg ville have gjort, hvis jeg havde ladet de andres indtryk tage over og ikke havde dannet mit eget.

Jeg tror, det er vigtigt at huske, at vi alle er forskellige og dermed også har forskellige opfattelser af vores omgivelser, så selv om du måske ikke bryder dig om en person, så er det ikke sikkert at andre tæt på dig, vil have den samme opfattelse af den samme person.

Nogle gange kan man også komme ud for, at man skal mødes med nogle et sted, hvor der vil være nogle fælles bekendte, hvor man ved, at nogle af disse går og fortæller usande historier omkring en.

image

Hvordan skal man så gribe det an ? Skal man bevist undgå de sammenkomster ? Eller skal man møde op med et smil på læben og lade som ingenting?

Her tror jeg ikke der er et endegyldigt svar – nogle dage har man mere overskud end andre og kan møde de rygter og bare grine af dem, og andre gange så vil man blive ramt af dem og føle sig stærkt uretfærdigt behandlet, måske endda have lyst til at forsvare sig og indgå en dialog omkring det.

Dette vil måske ikke være den bedste ide, det kan gå ind og lægge en dæmper på selskabet, og det ønsker de fleste heller ikke at være skyld i.

Selv er jeg klar over, at jeg ikke kan være elsket af alle, selvom jeg dybest set ønsker at være gode venner med alle, og virkelig ikke ønsker at være uvenner med nogle eller gøre nogle ondt. Men dette er kun et ønske – for jeg er mig – jeg har holdninger som ikke kan passe til alle, og selv om jeg har forståelse for dette, og kan acceptere at andre ikke har samme meninger, eller kan tilgive nogle ting, så er det ikke sikkert at mine omgivelser kan det samme – Nogle har fx lettere ved at tilgive end andre.

image

Det vigtigste er for alle nok at huske – dan dit eget indtryk af andre – måske du ligefrem opdager at nogle kan indeholde mange kvaliteter, som passer til dig som du ellers ville gå glip af, hvis du lod dig begrænse af andres holdning ❤

Vær dig selv – Vær tro mod dig selv – Vær åben – så er du sikker på at du ikke kommer til at gå glip af nogle som måske kan berige dit liv ❤

Eftertænksomme hilsner

Lindheart ❤

image

Reklamer