Kender du de dage, hvor man lige syntes, at livet ikke er helt i top og at modgangen er lidt større, end du lige har kræfter til?

Hvad gør du de dage?

Nogle dage kan det føles som om alt vælter omkring en – det kan være man starter med at vækkeuret ikke ringer, så dagen starter med stress og man kommer for sent, det kan være at først går opvaskemaskinen i stykker og kort tid efter er det vaskemaskinen og sådan kan det fortsætte i det uendelige. Det kan også være at et skænderi med en, som du har kær tager en del på energien, og skuffelsen over personen/skænderiet bare sidder i kroppen, så overskuddet til at klare andre små uenigheder op af dagen bare ikke er der.

Jeg går meget ind for positive tanker og en positiv tilgang til livet, men skal være den første til at indrømme, at alle dage ikke er lutter lagkage, nogle gange så kan det være en smule svært at skulle finde lyspunkter, hvis den ene ting efter den anden vælter eller går i stykker omkring en.

Nogle mindre ting kan være nemme at ryste af sig, så de positive tanker kan overtage, men andre kan være lidt svære at tackle.

Selv har jeg lige kæmpet en kamp, da min ankeloperation stadig skaber problemer, og den drøm om at løbe et marathon i første omgang skulle skubbes et år, men helt skidt blev det, da jeg så stod og fik af vide, det kan være, at du ikke kommer til at løbe igen 😦

Det at skubbe målet – det havde ikke fået mig ned med nakken, men det at mine løbesko ikke skulle luftes igen, det fik lige en sort klap til at gå ned 😦 Og da klappen gik ned, så var der ikke overskud til at modstå diverse små konflikter, og en trang til at gå hjem og trække stikket ud kom over mig.

Det jeg så tænkte over, det var der som skete efterfølgende – når man møder den modstand – Ligger man sig i fosterstilling under dynen, glemmer at spise, stiller man sig trodsigt op og siger, at det kan være nok, så kom bare an…..

Pt har fokus ellers været træning, og at de der ekstra kilo som skaden har tilført mig skulle bekæmpes– men det fokus røg fuldstændig ved den udmelding….

Ex

Jeg røg lige i tom tanketilstand og en ”Chokolade-Craving” indtog min krop – væk var alle tanker om, at tænke over kost og at holde fast i træning – de forsvandt som dug for solen.

Det tog mig lidt tid at få cravings og min trætte krop omvendt til igen at holde fokus – til en endnu større frustration – da de ellers tabte kilo nu vendte tilbage – Heldigvis var de så ikke ledsaget af flere kilo 😉

Min stolthed over at jeg ellers kunne have chokolade i huset uden at spise det – er nu væk – der skal bare ikke være chokolade – det kan ikke lades være 😉

Min træning er så småt startet igen og humøret er ved at være der, hvor jeg tænker positivt og uden skyggen af det sorte og trangen til fosterstilling og chokolade 😉

workout

Men hvad gør man når dette kommer over en – er det sundt lige at stoppe op og bearbejde de små bump på vejen – eller ville det være sundere at drøne igennem bumpet og så håbe, at det ikke indhenter en senere?

Umiddelbart tror jeg det er sundt lige at bearbejde de små bump – man skal bare huske, at de ikke skal have lov til at trække en ned – de skal ikke få lov at sidde og vokse sig større…

Men den endnu større tanke er – hvordan undgår jeg trangen til at grovæde og især min Chokolade-cravings i disse tider ??

Gode råd modtages gerne.

De bedste hilsner og drømme om lækker chokolade og positive tanker

XOXO

Lindheart ❤

 

 

 

Reklamer