Tags

, , , ,

Hvad ville du gøre, hvis du havde en veninde der talte rigtig dårligt om en veninde/bekendt ?

Et spørgsmål der er i tankerne efter at emner som mobberi har været oppe og vende.

Eksemplet kunne være at man havde tilbragt noget tid med en veninde, og i den forbindelse er ordet jo frit, og man har måske fælles veninder, hvor man pludselig får oplyst nogle knap så pæne ting, og der bliver omtalt fælles bekendte/veninder på mindre flatterende måde.

I starten får man måske bare givet medhold til nogle af disse ting uden at tænke over det, men i takt med at tonen fortsætter på det spor, så tager man af stand og pludselig, så er kontakten til denne veninde måske ikke så stor, fordi man syntes at det negative dræner 😦

Langsomt men ganske sikkert glider venskabet mere og mere ud i vandet og pludselig oplever du måske, at du nu ikke er den venindes fortrolige, men det er nogle af dem, som hun tidligere har omtalt ret grimt.

IMG_6857

Næste step vil sikkert være at man evt. bliver slettet som ven også på de sociale sider som fx Facebook.

Måske ville du savne den veninde, fordi du måske var reel og var der i gode og svære tider – måske vil du bare føle dig lettet. Lettet over at du nu ikke skal høre på mere af det negative, men samtidig vil den indre stemme nok sige – Nu er det DIG der får den grimme omtale.

Og så er det næste tanke kommer – vil du kunne lade som ingenting – sige pyt, det niveau vil jeg ikke ned på.

IMG_6858

Eller ville du have lyst til at tage fat i de fælles bekendte, og gøre dem opmærksom på denne opførsel fra den fælles veninde ?

En lidt svær situation – men her er mit råd.

Hold fast i dig selv – lad være med at synke ned på et niveau hvor du ikke kan være tro mod dine principper, om at være reel, ærlig og lad være med at tale dårligt om andre. Det siger mere om dig, og hvad du er for et menneske, end hvis du har brug for at tale ondt om den nu tidligere veninde ❤

Tænk positivt – nogle siger Karma kommer tilbage – så pas på dig selv og husk at se dig selv i øjnene.

Eftertænksomme hilsner

XOXO

Lindheart ❤

 IMG_6860

Reklamer