Tags

, , , , , , ,

Hvordan har du det med løgne (små hvide og de store) eller fortielser ?

Hvor ærlig er du ?

Jeg ved, at jeg har haft emnet oppe før, men det er et emne, som mange af os nok støder på flere gange om måneden eller i hvert fald et par gange om året 😦

Selv er jeg meget ærlig, så ærlig at jeg nogle gange nok får trådt nogle over tæerne, og nogle gange kunne jeg nok bare fortie nogle ting, så man kunne undgå at få meldt nogle ting ud – men en fortielse kan jo nogle gange være lige så slem som en løgn, så derfor så undgår jeg også gerne fortielser.

Små hvide løgne de kan være svære at sætte grænser for, for det som kan være en lille hvid løgn for mig, kan jo faktisk omhandle en ting som betyder meget for en anden, og så er det jo ikke i den persons verden en lille hvid løgn – så dem bør man jo så vidt muligt også undgå.

I det hele taget bare bedst at være ærlig, så skal man aldrig tænke over, hvad man har sagt, og alt er bare så lige til, men så er der den lille krølle, at nogle gange så kan den ærlighed selv i den bedste mening måske såre nogle, fordi de ikke er klar til at modtage den ærlighed.

 IMG_6768Nogle gange så kan denne ærlighed også sætte et venskab på prøve – her tænker jeg på en prøve om, hvor stærkt det er 😦

Selv har jeg ikke voldsomt mange veninder/venner – jeg har nogle få men stærke venskaber som betyder uendelig meget. De kender mig på godt og ondt, ved at jeg vil gå igennem ild og vand for dem og altid er der, så når de er i en krise, så lytter jeg gerne til det hele, og spørger de om råd, så får de det også, og gør de noget som jeg ikke mener er særlig godt for dem, så får de det også af vide. Men nogle gange så kan jeg godt tænke lidt over, om jeg skal pakke det lidt ind, eller om min mening bare skal ud og så må de tage den som det er – for dybest set ved de inderst inde, at den kommer fra hjertet og er tiltænkt på den bedste måde, fordi jeg ønsker det bedste for dem.

Jeg ved også godt, at nogle gange når folk er i krise, så er den ærlige mening ikke altid lige velkommen, fordi de måske så er nødt til at stoppe op og tænke over deres handlinger, og om jeg har ret. Men det er jo også en del af et godt venskab, at man får hinanden til at tænke over tingene – både de gode og de dårlige.

Men hvad gør man så, når man står med en nær ven i en krisesituation, hvor man først er der lyttende og støttende, men så oplever at krisen spidser til, og man bliver nødt til at sige – nu skal du altså stoppe op og passe på dig selv – det du lige nu foretager dig, det er ikke ok

Den der modtager rådet stopper op, kan egentlig godt se, at det hele er kørt ud på et sidespor, og at rådet er velment og på sin plads.

Men så bliver der lukket ned – faktisk går man fra fortielser fordi krisen stadig raser lidt videre, og pludselig er der små løgne, som man opdager – løgne omkring de handlinger som sikkert er ment som fortielser, fordi den person ikke vil stå ved at man er fortsat med sine handlinger, selvom personen ved at det er et sidespor, og man jo en gang har sagt stop nu op – pas på dig selv.

Skal man så som ven stadig være der ? Lade som ingenting og blot stå standby til at være der, hvis krisen bryder ud igen.

Kan man bevare tilliden til den person som man ved ikke har været ærlig hele tiden, selvom ens venskab er bygget på at være ærlig, tillid og støtte ?

Eller skal man tage konfrontationen og sige – Hør her jeg ved, at du ikke har været ærlig – Hvorfor ?

IMG_6778Lige nu står jeg selv foran de tanker og det valg – et venskab der betyder meget, men pludselig er tvivlen der – hvor ærligt er det egentlig ? Hvor står vi henne ?

Kan jeg få tilliden igen ?

Lige nu er jeg der stadig som en støtte – men det er med tanken, hvor er ærligheden henne.

Jeg er en ven, som altid vil være der, men det vigtigste i et venskab er ærlighed og tillid, så jeg skal finde tilbage til den kerne.

Lige nu er min tanke, at der må tages en snak om at jeg ved, at der ikke har været fuld ærlighed, og så må jeg tage den derfra stille og roligt.

Hvad ville du gøre ?

Ærlige tillidsfulde hilsner

XOXO

Lindheart ❤

Reklamer