Kender du det – Når man får en besked, som bare kan få selv de mørkeste skyer på himlen til at forsvinde og man er så glad, så det til sidst næsten gør ondt at smile 😀

Det er virkelig en af de bedste følelser i verden ❤ I går var for mig sådan en dag og følelsen sidder stadig i mig, og som det er lige nu så føles det ikke som om, at den kommer til at give slip igen – det føles FANTASTISK ❤

I går skulle jeg igen ind til kontrol på Aleris Hamlet, de skulle se på min ankel efter operation, og lige tjekke op på mit ben igen efter mistanken om blodprop i sidste uge 🙂

For første gang i lange tider, så havde jeg planlagt det sådan, at jeg skulle tage bussen det første stykke af vejen og derefter så ville min far hente mig, og være min privat chauffør resten af turen frem og køre mig hjem igen 🙂

Det kan godt være at jeg skulle med bussen – men jeg var ukuelig optimist, og en lille smule (læs MEGET) træt af den tid det hele har stået på, så jeg besluttede mig for, at på trods af det første stykke var med det offentlige, så ville jeg have alle hjælpemidler med retur – det måtte da betyde held 😀

IMG_5005

Jeg skal ærligt tilstå, at jeg var lidt glad for det, for selv om en badestol med videre var besværligt at have med, så var den et kærkomment sidested, mens jeg ventede på bussen 😀

Kontrollen gik ikke helt som forventet – MEN min optimisme holdte stik 😉 Jeg fik lov at lade walkeren blive, og der er givet grønt lys for genoptræningen 😀

Hvis jeg havde haft en mere stabil og stærk ankel, så er der ingen tvivl om, at jeg havde hoppet og danset ud derfra – også selvom der stadig var en lille tvivl om der lurede en blodprop – Hvem tænker på det, når man kan se træning, løbeture, kører selv, danse, stiletter og mange andre ting der har været sat på hold vinke derude 😀

Så efter en blodprøve var det afgang hjem med en lettet og glad MIG ❤

Prøven tager vi i stiv arm, for bortset fra de ømheder der er, så har jeg det jo godt 🙂

Og nu kan jeg da sige det med endnu bedre samvittighed, for man må jo ikke tage en ting som mistanke om blodprop som en ganske ubetydelig ting – Prøven viste at der ikke var noget – så det gode humør fortsætter og de positive tanker virker ❤

Nu bliver kunsten så at tage livet i et roligt tempo, så anklen kan følge med, genoptræningen skal ikke forceres, selvom jeg har nogle mål, som jeg meget gerne vil nå – for denne gang skal målene nås uden flere skader 🙂

Så selvom humøret bobler over og jeg har lyst til at danse rundt, løbe en stille tur og kører rundt bare fordi – så lyttes der til min ankels små signaler ❤

Jeg er så tæt på at være så lykkelig, som man overhovedet kan være, og jeg har bare lyst til at smitte alle jer andre ❤

Husk at selvom man til tider er igennem en hård periode, så hold hovedet højt – der skal nok komme gode perioder igen, og så er det bare om at nyde det, mens man kan ❤

De varmeste & kærligste tanker til jer alle

Lindheart ❤

Reklamer