Kender du det, når man starter på en bog, og den er så god, at man bare ikke kan slippe den igen – man må lige læse lidt mere og se, hvad der sker 😉

Sådan havde jeg det i går – Jeg har haft en bog liggende i et stykke tid, og har glædet mig meget til at starte på den.

Krusifiks Morderen af Chris Carter

IMG_4976

Jeg havde faktisk ikke hørt om Chris Carter, inden jeg var på Bogmesse sidste år, men jeg skal indrømme, at efter at have læst denne, så er han med det samme strøget ind, som en af mine ynglings forfattere, og jeg kan næsten ikke holde ud, at jeg ikke allerede nu kan læse efterfølgeren til ovenstående 😉

Chris er af italiensk afstamning, men har igennem sit liv boet i Brasilien, USA og nu i England.

Han har en fortid som kriminalpsykolog, og man må sige, at dette formår han virkelig at bruge i hans bog.

Bogen handler om Kriminalassistent Robert Hunter´s jagt på en koldblodig seriemorder, en morder som man egentlig tidligere troede, at man havde fanget, men pludselig dukker der mord op igen – Er det en copycat, eller var det den forkerte, som de havde dømt for de tidligere mord.

Hovedpersonen Robert Hunter er lidt en enspænder, det skyldes måske en barndom, hvor han ikke havde mange venner, da han ret hurtigt viste sig at være yderst begavet, og sprang flere klasser over – det betød at han ret hurtigt fik overstået sin skolegang, og da det var overstået så fortsatte han med at læse psykologi og derefter kriminologisk adfærdsanalyse og biopsykologi – så han er den perfekte kandidat til at jage koldblodige seriemordere.

Der er scener i den bog som beskrives så detaljeret, så man nærmest kan se det hele for sig og mærke nakkehårene rejse sig – jeg tænker at den er en oplagt kandidat til en gyserfilm – og lige nu er jeg ikke sikker på, om jeg ville turde at se den 😉

Det her er en af de bedste Krimi/triller/gyser bøger, som jeg har læst i lang tid – jeg kunne slet ikke slippe den igen – jeg måtte vide, hvad der skete.

Der er ingen tvivl om at jeg kommer til at læse flere bøger af Chris Carter om Robert Hunter – den næste i serien hedder Bødlen.

Hvis jeg skal give den stjerner – så vil den få 5 store stjerne ud af 5.

Rigtig god læselyst:-D

Lindheart ❤

Reklamer