Kender du Will Grayson eller Will Grayson ?

Hvis Ikke du gør, så kan jeg anbefale, at du læser ”Will Grayson, Will Grayson” skrevet af John Green & David Levithan.

IMG_4585

Det er en lidt ”anderledes bog”, hvor man lige skal finde rytmen, da de 2 forfattere skiftes til at skrive et kapitel om hver deres Will – en historie, hvor man kan tage sig i at tænke, jamen hvad nu med den anden – Jeg vil vide mere og kan næsten ikke vente med at komme til det næste kapital, hvor den Will så er tilbage, indtil de to Wills veje mødes og historierne flettes sammen på en god måde, så man er grebet af de 2 personers historie.

De 2 drenge mødes ved et tilfælde en kold aften i en butik i Chicago, hvor de ellers normalt ikke ville være at finde, og kun ved et tilfælde pga. det fælles navn, så falder de i snak, og på mystik vis fatter de sympati for hinanden – så meget at den enes ven sættes i forbindelse med den anden Will.

Det kan godt være, at den ven Tiny Cooper kun er tiltænkt en ”bi-rolle” i historien, men han fylder en stor del og udfordre dem begge – Tiny er meget åben og ligefrem i modsætning til de 2 Will, og hans åbenhed omkring det at være Homoseksuel, og ikke mindst hans vilje til at opføre en musical omkring det på hans High School – er meget beundringsværdig, da ikke alle er lige fordomsfulde, og der er det drilleri, som man kan genkende fra skolerne.

Den ene Will er en nørdet fyr, som prøver at gå i et med tapetet, så han ikke bliver udfordret eller kommer til at skabe for meget opmærksomhed omkring sig selv – dette gøres ofte svært pga. venskabet til Tiny.

Den anden Will er deprimeret, indelukket og efterhånden som man hører om ham, så finder man ud af, at han er ”Skabs-homoseksuel” – hans vennekreds er på det nærmeste ikke eksisterende, men på trods af hans deprimerende tilstand, så vinder han ved hans sarkastiske humor.

At se udviklingen af begge Will´s efter mødet, hvor de begge skal tage stilling til det med kærlighed, hvor Tiny i den grad spiller en stor rolle – det var en ren fornøjelse, og jeg havde svært ved at slippe bogen.

Det er derfor en fryd at jeg netop har set, at David Levithan er ved at skrive Tiny´s historie – den kommer til at hedde ”Hold me closer: The Tiny Cooper Story”.

Bogen er den første omkring homoseksuel kærlighed, der nogensinde har fundet vej til bestseller liste – den har ligget nr. 3 på New Times Bestseller liste for børnelitteratur.

God læselyst 😉

XOXO

Lindheart ❤

Reklamer