Kender du det, at du er et sted, og pludselig er der nogle, som gør noget, så man ikke kan andet end at ryste på hovedet?

Jeg var i går inviteret ind og se superliga opgør blandt sponsorer og VIP´er ved et af Danmarks største klubber. Det var desværre ikke mit hold der skulle spille, men jeg glædede mig alligevel, for der er altid en god stemning, når man er ude og se bold live, og så har jeg igennem nogle år alligevel fulgt det ene hold lidt – og på trods af jeg ikke holdte med hjemmeholdet, så ved jeg, at man skal da opføre sig med respekt, især når man sidder blandt sponsorer – og så handler det for mig igen om respekt for andre og godt sportsmands-ship.

Da vi ankommer, så har vi fået nogle rigtig gode pladser, desværre så regnede det, så vi sad med godt udsyn til spillet, men blev godt våde 🙂 Det gjorde at vi i slutningen af første halvleg rykkede nogle pladser højere op, men der sad vi stadig blandt sponsorerne – der var også en del ungdomsspillere, som havde fået lov at komme ind og se kampen, som sad i blandt os.

Jeg ved godt, at når man ser en kamp og holder med det hold med alle nerver i kroppen, så kan man godt blive ærgerlig, hvis man ikke syntes dommeren er god nok, og dømmer nogle mærkelig ting, eller man kan syntes at modstanderne går voldsomt til ens spillere. Jeg har da oplevet at stå blandt de mest hardcore fans, hvor der bliver råbt diverse skældsord, grimme øgenavne og tilmed lightere efter modstanderne – det er en opførsel som jeg mener ikke hører hjemme, men den er der, og derfor sidder jeg som oftest også gerne helst blandt de mindre hardcore.

I går sad vi der så – et sted hvor jeg egentlig troede at folk udviste respekt for alle og godt sportsmandsship – men så kom der en ”dommer-fejl” set med en folk voksne mænds øjne – straks kom der en ”remse” ned mod dommeren, som var totalt barnlig og hvor svin indgik flere gange – Det mens de sad ikke langt fra de ynglingespillere, som der sad tæt på.

Hvad er det som gør, at voksne mænd skal opføre sig sådan – hvad er det, som de lærer vores ynglinge ?

Når man sidder som sponsor eller med anden tilknytning til klubben, så bør man da udvise god opførsel, og ikke være med til at lærer de unge at det er ok, at råbe efter folk på banen, når kampen står på. Når de først har lært det, så er det jo også at grænserne rykkes, så næste gang er det måske lighterne eller mønterne der kastes efter spillere og dommere.

Jeg ved selv, hvordan det er, når man spiller og hvilke gloser, som der kan slippe ud under kampen – men jeg mener stadig, at vi som forældre, sponsorer lad os bare sige de voksne, har en pligt til at opdrage vores børn til at være ”fair-spillere” på banen men så sandelig også udenfor – så syng bare med på kampsangene, men kan vi ikke lige droppe noget af galskaben og diverse ukvemsord – i hvert fald hvis vi sidder blandt børn 😉

Med ønsket om fortsat godt humør til kampene og god opdragelse af vores unge til sportsstævner 😀

IMG_1644

Reklamer