Det er søreme, det er sandt, det er december….Og hvis det er muligt så flyver tiden endnu hurtigere af sted – end den gjorde i sidste måned 😉

Det er som om jeg har de bedste intentioner om, at nu skal der pyntes, nu skal der jules, nu skal de der julegaveindkøb klares, og alligevel, så sker der ikke så meget.

Måske det skyldes livets indspark af, at jeg ikke skal tro, at jeg kan styre det hele, så jeg lige kan tænke lidt over den.

Måske det er fordi jeg stadig kæmper med min skade, så den trækker på en del flere resourser end forventet – men her håber jeg dog, at der snart kommer styr på dette – scanningen viste at skaden ved mine ledbånd måske kan klares med en blokade – tid på tirsdag – så onsdag kan der vel gives fuld gas 😉 Jeg krydser fingre for det, samtidig med jeg tænker på, hvor stor mon den sprøjte er 😉

En ting er dog sikkert, nisser og engle er så småt ved at finde vejen frem i mit hjem – drømmen om flere smukke lyskæder udenfor mit hjem finder vej, og lige nu håber jeg, at de drømme også bliver til virkelighed – lige nu har jeg i den grad brug for hyggen og afslapningen i det.

The Teens virker for første gang ikke i det store julehumør – Teen1 mente faktisk udendørs juleudsmykning med en masse lys er spild af strøm – Mon det er ungdommens rebel der er ved at vågne.

Teen 2 gik meget op i at vi skulle huske at se julekalender, dog ikke pyrus 😉 Og jeg måtte tage mig i at sidde og tænke, jeg meget hellere ville se Matador – Er jeg mon blevet for gammel til de der julekalendre, eller er de bare blevet for fremtidsfokuseret med tidsrejser i forhold til, da jeg var barn, hvor der var nisser på slottet, købmandsgården eller mumitrolde i dalen 😉

En ting står dog fast – det er snart juleaften – og en ganske klar mission er sat ind – vi skal finde det gode julehumør og være god mod andre – måske overraske nogle med lidt hjælp eller godter – og midt i alt dette så kommer det – ups jeg mangler ønskesedler – og min egen er heller ikke sendt ud 🙂

Jeg har altid grinet, når folk snakkede om at julen kom bag på dem – men i år så må jeg vist melde mig ind i den klub 😉

Måske man skulle have en kalender for 24 gode ting, som man kunne tage en ting af gangen her i december – Et punkt der skulle stå gentagne gange hos mig er Havregrynskugler – der er da ikke noget bedre 😀

Et andet punkt der kunne gentages et par gange er hjælp til andre – det kunne både være hjælpeorganisationer som fx ”De Hjemløse”, Julemærkehjemmene eller Aids-Fonden der havde International dag i går – mulighederne er mange – det kunne også bare være et ekstra besøg til ens bedste med godt humør, måske en gang rengøring, et lækkert måltid mad eller noget andet man ved, som vil skabe stor glæde 😀

Julen behøver ikke kun gå op i ønskesedler og dyre gaver – nogle gange er det nærværet, hyggen og kærligheden, som er det, som folk husker aller bedst – det andet er kun en ekstra lille krølle på det hele.

Eftertænksomhed på en tirsdag – med ønsket om en dejlig december dag til dig ❤

IMG_3584

Reklamer