Jeg har været så heldig at få et eksemplar af Linse´s biografi skrevet af Linse og Michael Holbek – og jeg skal gerne indrømme, at jeg glædede mig til at læse den.

Da jeg fik den, der blev jeg alligevel overrasket – det er ikke just en diskret lille paperback – men igen hvis man har set lidt til Linse i TV3´s program ”Familien Fra Bryggen”, så burde jeg jo egentlig ikke være overrasket – Intet ved Linse er jo småt 😉

Jeg tror, at de fleste har en holdning til Linse, om de så end har mødt hende virkeligheden eller ej, så har man i hvert fald hørt om hende i pressen, eller måske set et afsnit eller dem alle af ”Familien Fra Bryggen”, og så derfra dannet sig sit billede af hende ud fra presseomtale eller tv-programmet.

Linse havde jeg indtil april i år kun læst om i sladder bladene ved frisøren, og indrømmet så havde jeg da set nogle afsnit af ”Familien Fra Bryggen” – og på trods af at jeg måske ikke altid syntes hun greb tingene an på den rigtige måde med diverse p-vagter eller nogle af de ting, som har gjort hun har været inde og sidde i fængsel, så skal jeg gerne indrømme – At jeg kunne godt lide Linse, og da jeg så mødte hende i april – så blev det bare endnu mere for der kunne jeg jo mærke, at den hjertevarme som skimtes i Tv-programmet og hendes store engagement i protesten mod den nye hundelov og det at man i det hele taget skal være god mod dyr, den er ægte !

Min ”kærlighed” til Linse er ikke blevet mindre efter at have læst biografien

Linse jeg gør, Hvad jeg vil.

IMG_5493

I biografien er der intet der bliver skjult eller fortiet – Linse fortæller åbenhjertigt om hendes barndom, som bestemt ikke er et glansbillede eller en barndom som flertallet af os nok oplever, men samtidig er der respekt og kærlighed til ”Mopper”.

Man får også et indblik i Linse´s første møde med det danske fængselsvæsen, som jeg på ingen måde misunder hende, men hun har en sej tilgang til måden at tackle det på, og da hun fortæller om årsagen til et fængselsophold efter hun har fået ”Geggo”, så er der dyb respekt fra min side, jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke kan se mig tage den beslutning, men jeg har heller ikke stået i hendes sko – så der dømmes ikke herfra – her er kun ren respekt for at hun er totalt ærlig omkring sine handlinger.

Man får et fuldt indblik i barndommen, en lidt vild ungdom hvor der blev prøvet kræfter med at være hashsmugler og slagsmål blot for at nævne lidt, til det at blive mor samtidig med hun var sælger ved grønttorvet for at have et helt andet job ved siden af som stripper og hvordan hun sprang ud som selvstændig med en stripperklub, tatto shop og siden hendes webshop ”All Dogs Are Angels”.

IMG_5492

Jeg kan kun sige en ting, nå hvor jeg er færdig – det er ikke sidste gang jeg læser den, og jeg kan kun anbefale dig at læse den og få et indblik ind i Linse´s verden – den kan jo evt. komme på din ønskeseddel 😉 Hvis altså du kan vente så længe 😀

Kære Linse

Tak for din ærlighed, din ligefremme måde at være på og ikke mindst din hjertevarme.

Du er sq en Dejlig Quinde.

Kram

Lindheart

Reklamer