Hvis jeg havde en krone, for hver gang en havde sagt følgende til mig

Du er alt for sød og giver for mange chancer!

Så havde jeg været tæt på at være millionær i dag.

Denne tanke har spøgt mere end en gang siden weekenden – og ja jeg er kommet frem til, at det nok ikke er helt usandt, når det er sagt så mange gange, og slet ikke når jeg tænker tilbage – men det er nok ikke en ting, som kan ændres ”over night”, og er jeg i virkeligheden interesseret i at gå helt væk fra at være ”Den søde pige” ?

Weekendens episode var egentlig startet omkring måneds skiftet, hvor jeg blev kontaktet af en fra min fortid, som jeg ellers ikke havde haft kontakt til i et stykke tid, og skal jeg være ærlig, så tror jeg faktisk, at det var det bedste – savnet var der heller ikke, men nu kom kontakten og igen flød der er en naturlig løs snak om alt og sparring om job, så hurtigt havde vi en aftale om at mødes – I samme anledning får jeg fortalt at denne person arbejder på at ændre nogle af de ting, som i sin tid gjorde at vi cuttede forbindelsen til hinanden.

Da vi nærmer os datoen for aftalen, så oplever jeg via nogle beskeder at de ting som burde være stoppet, at de ufortrødent er de samme, og bemærker det også overfor personen, men får de samme svar som altid.

Jeg aflyser aftalen dels pga. en dårlig mavefornemmelse, og ikke mindst pga. min skade – der lige kræver lidt mere omsorg, end jeg er for at indrømme 😉

I dag er jeg glad for, at jeg stolede på min mavefornemmelse – for weekenden førte til en meget grim besked fra den person, der i den grad fik mig til at sige fra for første gang, og i den forbindelse får jeg kontakt til en anden pige, hvor det viser sig, at hun har fået de nøjagtig samme ting af vide – hvis vi fortalte historien samtidig, så ville du høre de samme forklaringer, de samme beskyldninger og de samme løgne.

IMG_5022

Her står jeg midt i en udvikling personligt, hvor der er fokus på de positive ting, og ved at jeg har lært af fortiden – og det med at tro på det bedste i folk det hænger ved.

Men det er desværre ikke alle der lære af fortidens fejl, eller virkelig mener det, når de siger, at de arbejder på at ændre sig og at det er for det positive.

Hvorfor har jeg svært ved at forstå, for hvis man ikke lære af de fejl, som virkelig gør ondt på en selv eller mennesker i sin hverdag – Så er man efter min mening ude på et skråplan, for så er man da garanteret at de samme fejl og kedelige oplevelser vil komme igen og igen.

Er jeg interesseret i at ændre på at være ”Den søde pige” – nej FOR FANDEN 😀 Jeg vil stadig arbejde på at være den super søde pige, og på at blive en bedre udgave af mig selv !

MEN

Ja der er et men – jeg vil arbejde på at være mere opmærksom og stole på min mavefornemmelse, og være knap så naiv i min tilgang i at tro på det bedste i folk – godt nok skal man give folk en chance for at vise, at de kan ændre sig, men de skal måske ikke have mere end en chance – de der 4-5 chancer de skal slettes fra programmet 😉

Så Kære Du som læser med, husk din mavefornemmelse har som regel ret, og det er ok at sige stop og lytte til den – så længe du er den bedste og søde udgave af dig ❤

IMG_5023

Reklamer