Nogle gange skal der ikke ret mange ting til, at man enten bliver meget glad eller noget nedtrykt.

Den sidste uge har for mit vedkommende virkelig været en uge, der har været præget af begge dele.

Først var jeg ganske som altid, så var der en stor beslutning, som skulle tages – den hænger stadig lidt i luften – men er næsten besluttet….tror jeg nok.

Ugen startede med at være stolt over at jeg var kommet i gang med mit løb igen – og nu….Nu er jeg sur… eller det rette ord er nok bitter :-/

Jeg sprang ud i det og midt i september, der tilmeldte jeg mig en udfordring der gik ud på, at man skal løbe 80 km i september – da det var midt i måneden, så ville jeg selv være tilfreds, hvis bare jeg nåede 40….men så skete det, sidste uge pga ugens program blev pludselig meget presset – så løb 3 dage i træk, og tog da også lidt ekstra strækninger på i forhold til programmet, og det gik ok – Indtil tirsdag 😦 Tirsdag måtte jeg stoppe midt på ruten, for der kunne jeg bare ikke mere…jeg fik ondt igen, men tænkte ok, så får det lidt ro, og så kan jeg tage en stille tur på torsdag 🙂 MEN nu sidder jeg her i træningstøj – selv kompressionssokkerne er kommet på – men kan mærke på mine ben, at det sker bare ikke, for så kan jeg lige så godt tage en skadesperiode i en længere periode igen :-/

IMG_4731

At min krop igen skal bestemme passer mig bestemt IKKE !! Men jeg må kapitulere, for jeg ved, at hvis jeg trodser den nu af ren stædighed, så straffer den mig endnu hårdere efterfølgende – så nu står den på afslapning, og så håber jeg, at den vil samarbejde lidt i weekenden, så jeg kan nå mit mål 😉

Mens jeg sidder og er lidt sur over kroppen, så finder jeg alligevel de positive ting frem fra dagen – en dag som jeg ikke havde set frem til, da der var et møde, hvor jeg vidste, at jeg skulle møde en, som tidligere på måneden havde hidset sig meget op, og hvor jeg tænkte, det her går aldrig godt – men det gjorde det heldigvis – måske fordi jeg medbragte kage, eller måske fordi jeg var forberedt, og i forvejen vidste, hvad jeg ville gå med til, uden at føle at jeg skulle gå på kompromis med mig selv.

De små ting som var overraskelser i løbet af dagen som fx da min brobisse røg ned, så jeg blev stoppet ved bommen – men her blev mødt af storsmilende Storebælts servicearbejder, der gav mig en ny holder og en kupon til en kop kaffe – det var den der lidt ekstra service 😀 Eller da jeg står og skal købe frokost, og en fremmed kommer hen for at fortælle det er en flot kjole jeg har på – det er jo egentlig der skal lidt til at få smilet frem.

Så lad os huske det – giv hinanden grund til at smile – det behøver jo ikke at koste noget – det kan være et smil eller en kompliment.

Livet er da trods de små bump DEJLIGT 😀

IMG_4505

Reklamer