Det har bare været en af de der dage…. Og nu tror du måske, at der kommer en lang strøm af negative oplevelser og en klagesang om hvilken dårlig dag, det har været – Men NEJ 😀

Det har været en dejlig dag… en fantastisk dag… en jeg er jo nærmest lykkelig dag 😀

I dag har ellers været en af de lange dage på job med en del tid bag rattet på roadshow til møder i det jyske – men der er noget ved det, som jeg bare rigtig godt kan lide…at køre ud i det blå og kigge ud på vandet først ved Storebælt og så ellers nyde turen mest muligt.

På de her tur får jeg også tænkt meget over livet – de seneste oplevelser, jobbet, familien og hvad der måske ellers lige har fyldt – i dag kan jeg dog ikke huske det hele og noget er lidt for tidligt at dele her – men jeg husker tydeligt den følelse, som jeg rigtig kunne mærke, da jeg havde overstået morgen-rutine og var på vej – en følelse af ro, glæde, kærlighed og den der følelse af at livet er fedt og jeg elsker det ❤

En følelse så stor så tankestrømmen stoppede og jeg bare måtte mærke efter endnu en gang – jo uden at kunne forklare det – så var den følelse bare så markant, at den bare skulle nydes, og den er der stadig 🙂

IMG_4425Jeg tror, at når man har de her stærke følelser indeni, så er der en del mennesker tæt på en fx familie, kollegaer og venner, som uden problemer kan se dem – men nogle gange skinner det nok også så meget igennem, så fremmede kan se dem og måske smitter de af – en helt fantastisk tanke og jeg ønsker mig straks flere af den slags dage 😀

Følelsen blev selvfølgelig heller ikke mindre efter et veloverstået møde – hvor jeg havde måttet gå et stykke vej med begyndende vabler til følge (brosten, vejarbejde og stiletter ikke altid et godt mix 🙂 ) – men på vej tilbage til bilen med kun en tanke..LAD mig snart få de stiletter AF 🙂 Så er der pludselig en der råber sexy – jeg tænker ikke over det, har netop selv lige passeret et par piger – der går et stykke tid, og jeg ser den samme bil igen – og så er der en fyr der stikker hovedet ud af vinduet og råber – Hey der er du igen – Sexy – Puf er man lidt teenager igen, griner stille, smiler og vinker, men går hurtigt videre – for endnu en gang kort tid efter at blive passeret med samme tilråb igen – Lad mig bare sige at efter jeg rundede sidst, så var det ikke lige den oplevelse, som jeg troede, at jeg skulle få igen – Men hold op den vil blive husket – Tak til dig hvem du så end er 😉

Sidder nu og tænker på om jeg har udstrålet den her lykkefølelse og dermed har tiltrukket lidt ekstra positive ting – det er i hvert fald ikke hverdagskost for mig – men mon ikke man skulle prøve det lidt mere 😉

Følelsen af at være nærmest lykkelig sidder i mig, og lige nu tror jeg på at der er noget godt i vente til mig – ved dog at forventningerne ikke skal sættes for højt, så skuffelsen har mulighed for at indtræde – det er en mission med tankernes kraft 🙂

Jeg ved at den kamp før har været svær at vinde, men jeg er klar til kamp – vil nyde følelsen max – overveje om jeg selv kan sprede lidt glæde med lidt komplimenter til folk jeg møder – og så ellers glæde mig til mere tid til mit indre sind, når jeg på fredag skal til Lorna Jane Yoga med Yoga to go event på fredag – der er stadig ledige pladser, så kom og vær med – jeg er sikker på, at du vil gå derfra med en god fornemmelse i kroppen og måske nærmest lykkelig lige som mig 😀

IMG_1850

Reklamer