Efter en lang hård uge der sluttede af med en arbejdsdag på lidt over 12 timer, så var fredagen dømt til en aften på sofaen, og da Teen 1 i første omgang havde meddelt, at hun ville være hos Kæresten, så var jeg gået i tænkeboks over, hvilke lækre meget afslappende ting som Teen 2, og jeg kunne lave 🙂

Ret hurtigt kom jeg i tanke om, at jeg sidste år (ups) fik 2 af de der smartbokse der hedder ”SuperWoman” – dejlige gaveideer til dem der ikke kan finde ud af at lave en ordentlig ønskeseddel, for der er lidt forskellige valgmuligheder (massage, brunch, sushi og smykkekursus bare for at nævne nogle af de 60 oplevelser, som man kan vælge imellem 🙂 ) _ Så er der kun lige det med at modtageren også skal huske at benytte sig af nogle af mulighederne inden udløbsdatoen, og ved et tjek så nærmede mine sig kraftigt (30.11.2014) 🙂

Så jeg satte mig og kiggede ikke de 60 muligheder igennem – jeg nøjedes med dem på Sjælland, og ret hurtigt så havde jeg besluttet mig for, at vi skulle prøve noget, som vi ellers var gået forbi mange gange, da vi var på ferie i Thailand, men nu har jeg set det så mange gange, så nu skulle det prøves lige meget, hvor kilden jeg var – Vi skulle besøge Feet a Fish 😀

Inden jeg så mig om, så var uge programmet ændret igen – Teen 1 meddelte at hun og kæresten gerne ville hygge med os, da hun ellers kun så mig mandag aften og søndag aften den uge – Kan du fornemme at dette varmede mit moderhjerte ❤ For det gjorde det og vupti så blev hun bedt om at spørge om kæresten kunne tænke sig at være med på et besøg hos Feet a Fish 🙂

Det kunne han heldigvis godt, og på trods af at der stod man ikke skulle bestille tid, så ringede jeg alligevel – for at køre 1 time hver vej for at der måske ikke var plads til os – det syntes jeg ikke var optimalt 🙂

Da jeg ringede til Feet a Fish´s medarbejder, forklarede jeg, at jeg havde set det med tidsbestillingen, men at der var et lille stykke vej for os – og uden problemer så blev der booket tid til os, jeg skulle bare lige sende en mail med en henvisning til vores snak 🙂

Da vi mødte op, så levede lokalerne helt op til billederne, der var en hyggelig og varm atmosfære, og igen blev vi mødt af en sød og åben medarbejder, der straks fik os til at føle os velkommen og i gode hænder 🙂

IMG_4399 IMG_4400

Fordi jeg havde fået oplevelsen som gavekort, så var der også et lille glas, som man kunne nyde, imens man sad der (vin, energidrink ell. vand) g så blev vi ellers guidet igennem det første hygiejne tjek og fik badetøfler, da fødderne lige skulle skyldes inden de måtte komme ned til De der Doktor Fisk (Garra Rufa).

Det var en dejlig oplevelse, da man først havde fået grinet af efter den første start, hvor det kildede meget, og der var ingen tvivl om, at vores fødder havde fået en god behandling først af fiskene, og derefter en lækker fed fodcreme – samtidig blev vi rådet til ikke at vaske fødderne før dagen efter, så fiskenes enzymer rigtigt kunne trænge ind i vores hud 🙂

Der er ingen tvivl om, at fødderne efter at have været mere ude i det fri og har været udsat for sand og grus her i sommerperioden, og hvad man ellers kan nævne, når de pludselig ikke beskyttes af strømper og sko – havde godt af denne behandling – de var super dejlig bløde bagefter 🙂

Mens vi sad der med fødderne i blød, der var der mange der gik forbi og lige skulle kigge en ekstra gang, og jeg kunne genkende mig selv fra tidligere – men nu kan jeg sige, at jeg ville ønske, jeg havde prøvet det før 😉

IMG_4387 IMG_4391

Har du ikke prøvet et besøg hos Feet a Fish (ligger flere steder) – så kan det kun anbefales – jeg kommer helt sikkert til at besøge dem igen, på trods af at jeg hader at blive kildet under tæerne 😉

The Teens og kæresten kan jeg helt sikkert også lokke med igen ❤

Reklamer