Ja sådan føltes min weekend nærmest – først en forrygende fredag med godt humør – for kun at blive fuldstændig væltet om lørdagen og det af en så ”lille” ting som min iPhone :-s

Hvis du har læst det forrige indlæg – så ved du at om fredagen der lavede min smartphone et lille stunt med mig, så alle navne forsvandt i min mobil – der stod kun numre – Om fredagen tog jeg det med et smil, og om lørdagen var det tid til at tage kampen op, i gang med opdatering så de navne kunne komme frem igen.

Men men men den opdatering hjalp ikke så det meste af formiddagen gik med denne lille udfordring, hvilket skubbede alle planer en del og tog den største del af min tålmodighed (der er nogle der vil sige at den ikke er stor 😉 ).

IMG_2374

Jeg nåede ikke at finde en løsning, og der er stadig en del numre uden navne – men mit blodtryk er normalt igen 😉

Praktisk tænkte jeg dog at noget af den frustration over den lille smartphone –  som ellers har en stor plads i mit liv – den kunne bruges fornuftigt, så i gang med oprydning og rengøring, mens der kørte god musik i baggrunden 🙂

Ved ikke helt om det var en smule for optimistisk – men det fik bare ikke fordrevet min irritation, for hver gang jeg skulle se en sms eller besvare en besked, så blev hele problematikken aktuel igen.

I min verden der skal alt teknisk bare virke, når det bliver tændt, det er ok at man en gang i mellem skal sørge for en opdatering – det plejer ikke at være et problem – men det der skete denne gang det var virkelig noget der fik frustrationen ud, især da jeg pludselig kunne se der kom en sms, men når jeg så skulle ind og læse den, så var den væk.

Lad os bare sige at der blev talt med lidt store bogstaver til den der smartphone – nogle skulle jo have skideballen – og så blev der kørt endnu en gendannelse – stadig uden at genskabe numrene, men nu tror jeg da ikke at der forsvinder nogle sms 🙂

IMG_2375

Efter sådan en high strong lørdag, så gik energien totalt ud af mig, og der blev dømt total drengerøvs søndag, da jeg for første gang nogle sinde blev totalt tryllebundet af Formel 1 – Kevin Magnussen første dansker på podiet – dyb respekt for det – det er ikke sidste gang jeg kommer til at se det – mon ikke det også skal opleves live – det kunne da være et ønske til den kommende runde.

Den kommende runde fødselsdag spøger totalt – der er stadig ikke styr på den nu kun 3 måneder og 7 dage væk – til gengæld er der booket lokale/restaurant til Mini Teens konfirmation næste år – så meget fik jeg da ordnet lørdag 🙂

Ønskesedlen er ved at tage form, så mon ikke det step med arrangementet skulle på plads – i gang med gæstelisten så er jeg nok en løsning nærmere 🙂

Brunch eller abegilde – for og imod – hvad er dit bud ? 😉

IMG_2363 IMG_2345

Reklamer