I dag er det 10 år siden jeg fik separationsbevillingen tilsendt efter præcis 11 år sammen med min eksmand, en smule ironisk at den lige skulle komme på den dag – det lagde da også en lille ekstra sort sky over stemningen i huset, som vi på det tidspunkt stadig delte, men vi kom igennem dagen med tyk ironisk humor og pjat om, at det ikke var de store bøffer som stod på menuen på datoen denne gang.

Nogle minder sidder bare mere fast end andre – Det var ikke en af de skilsmisser som man hører meget om, hvor vi var uvenner konstant og sloges om alle tingene.

Vi var faktisk hjælpsomme overfor hinanden, og indgik en aftale om at lige meget hvad, så skulle vores børn ikke komme til at stå imellem os i en krig eller opleve at tro, at de var skyld i, at vi ikke kunne finde ud af det.

Da bølgerne begyndte at gå lidt højt så indførte vi Timeout – så hvis tonen blev for hård eller høj, så blev kortet taget frem, og vi kunne følge op på samtalen dagen efter – det gjorde faktisk at vi mange gange fik talt fornuftigt sammen, i stedet for at man bare havde råbt og sagt ting, som man måske ville fortryde.

IMG_2324

I dag har vi et rigtig godt forhold til hinanden – et fornuftigt  samarbejde omkring børnene – nogenlunde fælles regler, så der ikke er den store forskel, når de er hos hver især (deler 50-50), kan holde fødselsdage sammen. Selv nu hvor min eks har startet ny familie, så holder vi fast i traditionen, og da vi snart skal planlægge Mini Teens konfirmation, så er det i hendes ånd med begge familier omkring sig og masser af kærlighed.

Til jer der står med tanker om skilsmisse eller lige er blevet skilt, så kan det kun anbefales at indføre timeout – snak med hinanden af hensyn til børnene, de ser og hører meget mere end man lige tror.

Arbejd på at få et godt samarbejde om børnene – det fortjener de, så de ikke risikere at blive fanger i et internt opgør, som de ikke er skyld i.

Når jeg tænker tilbage, så er jeg ikke i tvivl om at skilsmissen var den rigtige beslutning, og jeg er enormt glad for det fornuftige forhold vi har, da jeg kan mærke at det betyder meget for børnene – det gør også bare dagligdagen nemmere at vide, at på trods af man ikke er et par, så er man der hvis der er brug for hjælp med børnene, hvis der skulle ske noget alvorligt, eller der skulle komme et kursus eller noget andet på ens dage med børnene.

Der er i hvert fald ingen tvivl om at mine børn nyder, at de kan fejre fødselsdage med os begge, at vi kan tage til arrangementer med skolen/sport sammen og at de ved vi begge er der, hvis der er brug for det på godt og ondt.

IMG_2323

Da beslutningen var taget var det efter godt et år i parterapi – vi havde virkelig prøvet, så samvittigheden overfor børn og min eks var god.

At mit liv så ikke lige har taget den drejning, som jeg ellers havde i tankerne, da beslutningen om skilsmissen blev taget – det er noget helt andet.

Tankerne flyder af sted – hvad var det jeg ville – har jeg nået målet.

Svaret er nej – alle mål er ikke nået. Men jeg vil ikke blive ærgerlig eller irriteret, jeg er sikker på, at jeg nok skal nå det hele – det handler bare om at jeg også skal være klar til det.

Næste gang minderne vælter ind og der gøres status over livet er ved den kommende runde fødselsdag – Ærligt så håber jeg, at jeg inden da har nået et mål mere, men sker det ikke, så når jeg det nok, inden jeg igen overvældes af en ny ”mærkedag”.

Reklamer