Mandagssyndromet har ikke fundet ind til mig i dag – Jeg er bare glad – kan mærke at der sidder et smil så fast, som var det kommet på med sekundlim, og det føles fantastisk 😀

De fleste kender måske ellers nok mandagssyndromet:
  • At være en smule træt efter weekenden
  • Ligefrem at behov for at holde ferie/weekend
  • Det ene uheld afløser det andet
  • Til træning eller ej til træning – det er en hård beslutning og kroppen er tung

Blot for at nævne nogle få ting som gerne indfinder sig og langsomt skaber et syndrom, som gør at mange kender til de citater og billeder der tit florere på fx facebook som Hide Monday is coming – Nej nej nej jeg magter ikke flere mandage eller Kære Mandag jeg slår op 😉

IMG_1816

Jeg kan til tider godt have nogle af de tanker – gerne pga. en tæt pakket weekend med aftaler, så jeg ikke lige har fået tid til mig selv, eller fordi…Ja uheld på en mandag er ikke et ukendt fænomen 🙂

Men i dag Mandag – du er skøn, du har ikke budt på andet end glædelige ting, og det skyldes måske også den store glæde jeg føler indvendigt 🙂

Det skyldes følgende:

  • Teenagerne er kommet hjem fra skiferie og selvom de nu sidder fuldt optaget med egen bærbar og skal opdateres med facebook, Paradise hotel og hvad der måtte være – så er det skønt de er hjemme – Kærligheden er så stor ♥
  • MIN TRÆNING – JEG GJORDE DET 😀 Det var den 1.februar jeg havde sagt den skulle i gang og i dag er det 10. dag i træk, hvor jeg har passet den 🙂 Jeg har gjort det bedre, end den målsætning jeg havde sat – og selv da jeg havde tænkt hviledag i går, så kunne jeg alligevel ikke lige stå i mod og måtte lige tage træningen 🙂 Det er så skønt og jeg vil virkelig gerne have det til at holde, men ved at det bliver svært de næste 2 uger, så målsætningen bliver stadig den realistiske om træning minimum 3 gange på en uge 🙂
  • Den sidste uge har været brugt til arbejde, og ellers kun til træning og et par enkelte ting i hjemmet i et tempo, så jeg kunne slappe af – det har været tiltrængt, og jeg er så glad for at jeg gav mig selv lov – for på den måde fik jeg også indhentet et par opgaver, som jeg har skubbet foran mig med dårlig samvittighed.
  • Og så er der denne blog –  efter Boganmeldelsen af Kuren så har der været en enorm trafik og en del positive tilbagemeldinger til mig – det gør mig glad og stolt – Tak til alle jer 😀

IMG_1814

Jeg kan kun give dette råd videre igen –

Vær realistisk når du sætter mål for dig selv – lav evt. delmål.

Det giver den mest fantastisk følelse af velvære og sejr indeni, når du kan holde delmålet, og det giver så meget mod på at arbejde videre på de mål, som du måtte have i fremtiden.

I dag føler jeg den store kærlighed til livet og til dem, som jeg deler det med, og jeg deler gerne ud af denne glæde, så der kan spredes smil omkring os alle 😀

Du ønskes en fantastisk aften – Tak igen for at du læser med 🙂

Husk

Smil til verden og verden smiler til dig 😀

IMG_1815

Reklamer