Nogle gange så kan en bog tage en med storm – Det er ikke ret ofte at fagbøger eller slankebøger gør det med mig – men lige nu  er det faktisk en som har taget mig med ikke bare storm – Orkan er nok et mere rammende ord.

Henrik Duer er for nylig udkommet med hans bog ”Kuren” – Det er ”orkanen” 😉

Til dig som måske ikke lige kan nikke genkendende til navnet Henrik Duer eller kan sætte et ansigt på, så er det ham der har været frontfigur i Tv3´s programmer ”Ekstremt fed”, hvor han har fungeret som coach & Personlig træner, så en del ret så overvægtige mennesker har kunnet få hjælp til motivation,  rådgivning om kost og motion i forbindelse med deres kamp imod vægten, som i flere tilfælde har været livstruende.

IMG_1749

Efter at have set et par af disse programmer, så fremstår Henrik for mig som en rigtig inspirerende og behagelig mand, som ville kunne hjælpe de fleste på vej i en kamp mod overvægt – så da hans nye bog kom, så måtte den da læses, og jeg er bestemt IKKE blevet skuffet.

Henrik skriver meget motiverende, men samtidig  på en måde så man kan mærke at han forstår at overvægt virkelig kan være et stort problem for mange, og at det kan være svært at komme i gang med kampen og ikke mindst at bevare motivationen.

Undervejs mens jeg har læst denne bog – så er der nogle små sætninger som har sat sig fast fx:

  • Alle kan tabe sig
  • Spis hvad du vil
  • Vælg den rigtige motionsform – Det vigtigste er at du kan lide den
  • Sulten er din ven (den er et tegn på at du taber fedt)
  • En god nattesøvn hver nat får dine hormoner i balance og gør det nemt at forbrænde mavefedtet

Ja jeg kunne sagtens komme med flere men der skal jo også være lidt til at overraske dig 😉

Men den anden sætning – Spis hvad du vil – er for mig helt fantastisk i en tid hvor bl.a. dukan-kuren, fit på 100 dage og 5:2 kuren bliver diskuteret i medierne, og hvor flere jeg kender afprøver de forskellige, for noget som virkelig kan rykke på folk, og det som kan være svært er jo netop kost planen.

Henrik uddyber den selvfølgelig mere, men kort sagt så er det jo ganske åbenlyst at følger du en kostplan som du i virkeligheden ikke kan fordrage for at nå dit mål, så er chancerne for at falde tilbage i det gamle kost-mønster efter kuren og tage på igen meget stor.

Det samme gør sig gældende for træning – Henrik har stor fokus på, at det skal være en træningstype, som man kan lide, for så er chancerne for at man fortsætter større, når målet er nået, og det gør jo at målet er nemmere at fastholde.

At sulten er min ven – jo jo nu får maven lov at knurre lidt længere – hvem ved hvor meget fedt der kan forsvinde – tanken tiltaler mig meget 😉

Nattesøvnen har igennem en længere periode været et problem for mig, og når jeg ser på det, og de ting som Henrik skriver, så skal der da fokus på at få den bragt i orden, så den der ekstra fold kan forsvinde fra min mave 🙂

Hvis man tror at man skal have en bog som vil være halvt fuld af opskrifter og en madplan lagt for dig fra uge til uge, så er den ikke her, netop fordi den er meget individuel med folks smagsløg, men der er råd og vejledning til de forskellige kost-grupper til med hvad der er bedst at få og hvad man skal minimere eller gerne undgå.

Til dig der også gerne vil have inspiration til start af træning, så findes der også dette – med både alm. Motion og styrketræning til en begynder og en lettere øvet motionist.

IMG_1746

Noget som også er vigtigt og går igen er det med at sætte  realistiske mål for en selv – det være sig både med kostplanen, træningsprogrammet og ikke mindst med din målsætning for dit tab.

Årsagen her er at kunne opnå flest sejre i kampen for det gør det nemmere at bevare motivationen 😀

Henrik kalder også dette en smart plan;

  • Specifikt
  •  Målbart
  • attraktivt
  • realistisk
  • tidsbestemt

IMG_1747

Jeg kan se, at jeg rent ubevidst har fulgt nogle af disse små mål i forvejen og sidste gang jeg startede træning, der var det netop med realismen i baghovedet – og det hjalp mig i gang 🙂

Efter at have læst denne bog så er der endnu mere fokus på realisme og ”Smart”, for nu har jeg i det små oplevet at det hjælper 😉

Jeg kan kun opfordre dig til at læse bogen – jeg er sikker på, at du vil kunne finde ting, som der vil kunne hjælpe dig i din kamp 😉

Jeg vil helt sikkert komme til at bruge denne bog igen og igen – dog forhåbentlig kun som opslagsværk og støttepædagog 😀

Reklamer