Er du for lækker eller for latterlig 🙂

Det er nok et af de sværeste spørgsmål at svare ærligt på – men også et af dem hvor man slet ikke er i tvivl om, hvad man helst vil have at ens omgivelser tænker om en selv 😉

For mit vedkommende vil jeg da helst betegnes som for lækker, men ved da godt at jeg nok kan opføre mig temmelig latterligt nogle gange og virkelig træde ved siden af  – Hvem kan være perfekt hele tiden – især når man ikke kan bestemme eller forudse alle de påvirkninger der kan komme udefra.

Jeg indrømmer det gerne – Jeg vil gerne være den bedste udgave og dermed være lækker hele tiden i min opførsel, men der er nogle gange hvor filmen knækker, og mit mål har længe været at være et godt menneske, så det er da noget at arbejde på hele tiden.

Spørgsmålet var overskriften til et foredrag som jeg deltog til onsdag aften med en kær veninde – det blev holdt af Michael Groser i La oficina på Frederiksberg.

Foredraget er bygget op omkring de 9 ennegramtyper, og jeg havde inden vi skulle afsted taget en test, så jeg kunne se hvilken type, jeg var og var begyndt at læse Michaels bog ”Ennegramet i PraXis” – så jeg var lidt forberedt.

 

IMG_1286

Foredraget handler om selvindsigt og selvudvikling – Man kan som tidligere nævnt efter min mening altid arbejde med at blive en bedre udgave af sig selv – samtidig kan det være med til at give en forståelse for andre folks opførsel og hvordan man får det bedste ud af det – så alle er glade 😀 Dette er sat meget på spidsen og meget kort forklaring 😉

Kender du det at være rigtig begejstret efter fx at have læst og lært noget nyt, set en god film eller mødt en ny spændende person i dit netværk ?

Sådan havde jeg det i går, da vi gik fra foredraget.

Michael forstår at forklare og fortælle om disse Ennegramtyper på en meget levende måde om både de gode sider og de dårlige sider, så der kom en enkelt lille tåre og så kom der ellers en masse fantastiske grin og smil lige fra hjertet, fordi hvis det ikke var dig selv du kunne se i nogle af hans eksemplar, så kendte du helt sikkert en person fra familien, kollegaer eller i omgangskredsen, som havde nogle af disse træk – så du kunne nikke genkendende til mange af de situationer, hvor de forskellige ennegramtyper reagere forskelligt.

Da Michael nåede til min type – der rejste jeg mig nok lidt i stolen – der var så meget jeg kunne genkende, og jeg kunne også sidde og grine af de dårlige sider eller de sider, hvor jeg godt kan blive misforstået – selverkendelse er en god ting – min veninde sad også og grinede og skubbede til mig, når hun kunne genkende mig i nogle ting, og jeg gjorde selvfølgelig det samme, da hendes type blev gennemgået 🙂

Der er i mit sind ingen tvivl om at man kan lære en masse ting ved at kende disse 9 typer, og at man måske kan undgå nogle konflikter som kunne opstå af misforståelser, hvis man lærer at kommunikere rigtigt til de forskellige typer – så jeg skal helt sikkert have læst den bog færdigt, og begynde at arbejde på mine svage sider, så jeg kan blive lidt mere lækker.

Jeg har Michael´s bog, og når jeg er færdig, så vil der komme en anmeldelse af denne – så hold øje med det – Jeg kan kun anbefale det, da der også vil komme en Give Away til den tid (det er en stor og tung bog – så der går lidt tid 🙂 )

Nu vil jeg gå ud og være en lækker udgave af mig selv – Vil du være med 😀

IMG_1313

Reklamer