Hvem har ramt min snoooze knap…..

Kender du det – der er en masse ting som er på den to do liste, du har liggende i baghovedet, men da du når til at den skal til at tages frem, så er det nogle gange som om at den gemmer sig væk igen, at den bare lige godt kan vente lidt.

Sådan har jeg det lidt i dag – sidder i stuen for mig selv lytter til regnen og ser på den bog, som jeg skal i gang med at læse (Kuren af Henrik Duer) – der er helt stille på trods af 3 styks teenagere i huset – Jeg ved den ene er vågen, men hun ligger og putter under dynen, mens der kører genudsendelser af Paradise på computeren, de 2 andre har jeg endnu ikke hørt en lyd fra endnu.

Har lige været oppe og spørge der hvor der var liv om der var stemning for en biograf tur, men nej kl. 11.30 var bare for tidligt ”Teenage-tilstanden” er vist rigtigt trådt i kraft 🙂

Har lige ryddet en smule op og overvejer om der skal laves de nye sunde pandekager, som jeg lige har fundet opskriften på, så der rigtigt kan hygges igennem – Vejret indbyder jo til ren hygge med varm kakao, fødderne oppe og en god film – at det så ikke lige var planen i går – ja det gør jo ikke noget.

Bedst som disse overvejelser om pandekager er der – så kommer tanken om en smoothie frem – mon blenderen lige skulle ud af skabet og i gang – jo jo kan godt være jeg ikke er kommet i gang med bogen endnu eller træningen, men tankerne om den sunde livsstil er der – så det er vist bare med at komme i gang.

Her er opskriften – det skal tilføjes da den ene teenager havde smagt sunde pandekager før var begejstring ved meddelelsen om at de skulle laves ikke stor – så i mine er der tilsat lidt vanillesukker og kanel 🙂

IMG_1249

Hvis altså lige det ikke var fordi at jeg igen lige var blevet ramt af den snooze knap – føler min krop er i dvale.

Efter at have startet arbejde er den bare sløv – eller er det lidt dens måde at sige nu skal du ikke gå alt for hurtigt frem.

Denne diskussion køre lidt i baghovedet, mens planer om igangsætning af træning planlægges – for en ting er krop noget andet er stædighed og tankers kraft 😀

Her er stadig stille – Regnen slår mod ruden – det er nu en smule hyggeligt mens man sidder i varmen.

Tankerne er sat i system –og planen er lagt.

Læsning, hygge og pandekager – så er lidt af to do liste klaret og velvære i fokus – Livet skal nydes – og i dag er det med sunde pandekager og læsning om sund livsstil.

Budskabet i dag må være – Husk at stoppe op og lyt til regnen, din indre stemme og giv dig selv lov at slappe af – to do lister render ingen steder.

Giv et kram til dem du holder af og måske en invitation til de sunde pandekager – de kan anbefales 🙂   Den kræsne teenager har lige godkendt min version 😀

 IMG_1218

Reklamer