Årets sidste dag  – Punktum. 

Tid til refleksion inden der skal laves nytårsfortsæt, som langt størstedelen af den danske befolkning laver i dag.

For mit vedkommende gør jeg dette som tidligere nævnt til min fødselsdag (juni) – så dette er halvårsresultatet 🙂

Det første mål om at begynde træning og holde ved – ja til dels tjek – det har kun været operationen der satte en stopper for den – så mon ikke jeg kommer tilbage på sporet igen inden min fødselsdag – Jeg tror på det 😀

Andet mål – Bliv ved med at arbejde med at være et godt, hjælpsomt og bedre menneske – Hmmm jo da Tjek – nye projekter i støttegrupper og syntes jo selv at jeg er VOLDSOMT sød 😉

Tredje mål – Hmm det har jeg holdt lidt for mig selv – men der arbejdes på sagen – og lige nu ser det godt ud – Jeg er ganske positiv 😀

Fjerde mål – job & udvikling her – Ja her skal der nu fuld fart på, når jeg endelig starter op igen den 2.1.21014  efter operations sygdomsperiode – Jeg ved det bliver hårdt – Men jeg glæder mig 🙂

IMG_1124

Nytårsfesten 2012/2013 🙂

Det sidste halve år har budt på nye udfordringer i form af netop opstart af denne blog,  helbredet og nye sportsgrene blot for at nævne nogle, og ærligt så var det kun den operation, som jeg havde været foruden for så havde der helt sikkert været mange flere udfordringer, men på den anden side, så venter de jo bare i fremtiden – er sikker på det ikke bliver kedeligt 🙂

Nye mennesker er kommet ind i mit liv, blandt andet mine kære kollegaer fra blogteamet Shine like a Star, det er alle fantastiske Kvinder, og flere har fået én særlig plads i mit hjerte og et venskab for livet.

Venners venner som pludselig ikke bare har den betegnelse men også er mine venner – og som kan vise sig at indeholde noget fantastisk, som bare gør livet en smule bedre igen.

Nye venner via Netværk som pludselig er mere end blot netværk.

”Gamle venner” er dukket op igen og er pludselig næsten en fast del af min hverdag, det er næsten som om de aldrig har været væk.

Skal jeg kigge frem – så ved jeg at det kommende halve år frem til ”mit årsafslutning” kommer til at indeholde nogle fantastisk ting.

Flere stunder med de fantastiske mennesker som der er i mit liv  –

Flere koncerter – hvor den vildeste lige nu er med Justin Timberlake

Og så kommer det… det som jeg lige nu syntes der er længe til, men som jeg bør begynde at planlægge – min runde fødselsdag….. Men der er jo længe til 🙂

Til at starte med fokusere jeg på januar – start på job og ikke mindst punkt nr. 1 Træning – jeg er tilmeldt Fatburner Bootcamp – Bring it on 😀

IMG_1117

Står du i dag og tænker øv – 2013 du var bare ikke god ved mig – så gør som jeg – Træk på skulderen hvis du er frisk ræk tunge, og så er det videre – 2014 bliver helt sikkert et fedt år 😉

Husk at nytårsforsæts ikke skal være urealistiske – så er de svære at holde og nærmest opgivet på forhånd – lav i stedet nogle du ved kan holde, lav evt. som jeg nogle delmål – og del dem med nogle, så kan de hjælpe med at holde dig til ilden, hvis du selv har svært ved det 😉

Med det største smil og en klar holdning til at 2013 skal have sparket ret grundigt – og så bliver 2014 året med masser af fede oplevelser, spas, ballade og kærlighed, så sendes du en kærlig tanke om et ønske om en fantastisk nytårsaften og et ønske om at 2014 må indeholde gode oplevelser, glæde og kærlighed til dig.

IMG_1120

Reklamer